Skip to main content
CISC - Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Undersøgelse af idrætsfaciliteterne i Syddjurs Kommune

Formålet med undersøgelsen er at kvalificere beslutningsgrundlaget i Syddjurs Kommune for en udvikling af faciliteter, anlæg og rum til idræt og motion i overensstemmelse med fremtidige behov og kommunens idrætspolitiske mål. Undersøgelsen omfatter tre dele: En kortlægning af de eksisterende faciliteter i kommunen, en analyse af behovene for og ønskerne til idrætsfaciliteter i kommunen og en udarbejdelse af forslag til principper for den fremtidige udbygning af idrætsfaciliteter i Syddjurs kommune. De to første delanalyser danner grundlaget for den tredje del, der skal munde ud i konkrete forslag, idéer og anbefalinger til en udbygningsplan for idrætsfaciliteterne i Syddjurs kommune. Undersøgelsen omfatter også en større spørgeskemaundersøgelse af børns og voksnes idrætsmønster i Syddjurs kommune med særlig sigte på at få viden om benyttelsen af forskellige faciliteter, rum og steder til fysisk aktivitet. Undersøgelsen indgår i et Ph.d. projekt, som Lokale- og Anlægsfonden støtter økonomisk.

Projektets varighed: 2009
Finasiering: Syddjurs Kommune, Lokale- og Anlægsfonden
Forsker på projektet: Jens Høyer-Kruse

Publikation:
Høyer-Kruse J. Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Syddjurs Kommune. Odense: Institut for Idræt og Biomekanik, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 2011. (pdf)

Sidst opdateret: 13.10.2023