Skip to main content
CISC - Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Undersøgelse af Farum Arena

Undersøgelsen af Farum Arena skal være med til at kvalificere beslutningsgrundlaget for, hvordan Farum Arena kan udvikles, så den får en endnu højere anvendelse, end den allerede har, bedre tilgodeser nye idræts- og motionsformer og derved skaber et bedre økonomisk grundlag for faciliteten. Undersøgelsen skal også fungere som et ’eksemplarisk case’, således at resultaterne og forslagene fra undersøgelsen kan bruges på andre af kommunens idræts- og fritidsfaciliteter.

Undersøgelsen indeholder bl.a. interviews med ansatte og ledelse på Farum Arena, interviews med skoler, foreninger og andre jævnlige brugere af faciliteten, to spørgeskemaundersøgelser til henholdsvis børne- og voksenmedlemmer af de primære foreninger i Farum Arena og endelig en ’kortlægning’ af Farum Arenas anvendelse i løbet af en typisk uge.

Tilsammen sigter delundersøgelserne især på at belyse:

  1. Farum Arenas anvendelse: Hvem der bruger faciliteten, hvad den bruges til, hvor meget den bruges samt tilfredsheden med benyttelsen blandt brugerne,
  2. Farum Arenas udfordringer: Hvad er de væsentligste udfordringer, og hvad kan man gøre for at anlægget får en endnu større benyttelse, end den allerede har, og imødekommer nye idræts- og motionsbehov.

Projektet afsluttes med en workshop for en gruppe bestående af personale fra Farum Arena og et udvalg af brugere, der skal diskutere udviklingsmulighederne for Farum Arena i fremtiden.

Projektets varighed: marts 2013 – januar 2014
Finansiering: Furesø Kommune
Forskere på projektet: Jens Høyer-Kruse og Bjarne Ibsen

Publikation:
Høyer-Kruse J, Ibsen B: Undersøgelse af Farum Arena. Odense: Institut for Idræt og Biomekanik, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 2014. 
Movements, 2014:8 (pdf)

Sidst opdateret: 13.10.2023