Skip to main content
CISC - Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Muligheder og barrierer for forankring af Projekt FOKUS

DGI skydning iværksatte i 2012 Projekt FOKUS, som tager sigte på at få børn og unge med ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder til at blive mere rolige og bedre til at koncentrere sig ved at give dem mulighed for at gå til skydning i en skytteforening i skoletiden.

Projekt FOKUS står over for flere udfordringer og problemstillinger, der skal findes løsninger på, såfremt indsatsen skal fortsætte i de nuværende skole-foreningssamarbejder og også gerne udbredes til flere skoler og skytteforeninger efter den særlige projektindsats ophører ved udgangen af 2015. I forlængelse heraf er det undersøgelsens formål:

At identificere de væsentligste problemer og udfordringer i indsatsen og give fagligt begrundede forslag til, hvordan problemerne og udfordringerne kan løses – og derigennem til hvordan projektet kan forankres.

Undersøgelsen koncentrerer sig om at afdække centrale organisatoriske forhold med betydning for forankring af Projekt FOKUS. Empiriindsamlingen koncentrerer sig således om nationale og lokale aktører (primært DGI, kommuner, skoler og skytteforeninger), der må forventes at stå centralt i den organisatoriske forankring.

Projektets varighed: Februar 2014 til april 2015
Finansiering: DGI
Forskere på projektet: Karsten Østerlund og Bjarne Ibsen

Publikation:
Østerlund K, Ibsen B, Berg AS, Christiansen S. Muligheder og barrierer for forankring af Projekt Fokus. Odense: Institut for Idræt og Biomekanik, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 2015. 
Movements, 2015:5 (pdf)

Sidst opdateret: 13.10.2023