Legeskibet er et samarbejde mellem Gerlev Idrætshøjskole og Lauritzen Fonden, hvis formål er at udvikle den danske bevægelses- og legekultur. Legeskibets har en mission om at revitalisere de blå byrum i Danmark ved at skabe nye muligheder for leg og bevægelsesglæde samt tilskynde til nye fællesskaber omkring leg, bevægelse i de mange danske havnebyer, som Legeskibet besøger.
Hensigten med CISC´s undersøgelse af Legeskibet er at bidrage til en kvalificering og udvikling af Legeskibet idé og aktiviteter samt undersøge betydningen heraf for de besøgte havne under – og efter havnebesøgene. Undersøgelsen af Legeskibets har fokus på tre forhold:
- Gennemførelse af legeskibets aktiviteter og tiltag
- Kommunikationen mellem Legeskibet og havnebyerne
- Den `politiske side´ af besøget
For det første følges gennemførelsen af Legeskibets aktiviteter, og det undersøges, hvilket potentiale disse aktiviteter har i forhold til at skabe leg og bevægelse på havnen under Legeskibets besøg. For det andet ser undersøgelsen på Legeskibets kommunikation og dialog med havnebyerne inden, under og efter besøgene, dvs. den samlede planlægning og organisering af aktiviteter og dialogen med centrale personer om byens specifikke forhold og udviklingsperspektiver. Og for det tredje ser undersøgelsen (i det omfang det er muligt) på det, man kunne kalde den `politiske side´ af besøget, der handler om Legeskibets betydning i forhold til at bidrage til konkrete processer eller tiltag, der kan revitalisere de blå byrum i de besøgte havne på længere sigt, og som Legeskibet er i dialog med havnebyerne om.
Projektets varighed: 2015-2018
Finasieret af: Lauritzenfonden
og Gerlev Idrætshøjskole
Forskere på projektet: Lise Specht Petersen
Publikation:
Petersen LS. Legeskibet - en forskningsbaseret evaluering. Odense: Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 2019.
Movements, 2019:7 (pdf)
Foto: Lise Specht Petersen