Skip to main content
CISC - Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Undersøgelse af projektet 'Hold hjernen frisk'

Undersøgelsen går ud på at undersøge, hvordan projektet ’Hold hjernen frisk’ fungerer. Projektet gennemføres af DGI i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen og Center for Sund Aldring på Københavns Universitet og med økonomisk støtte fra Nordea-fonden. Projektet går ud på, at der skal skabes et samarbejde mellem offentlige institutioner på den ene side og frivillige organisationer, foreninger samt frivillige på den anden side om aktiviteter for ældre. Læs mere om selve projektet her: http://www.holdhjernenfrisk.dk/

CISCs undersøgelse af projektet tager sigte på

  • at få viden om og reflektere over, hvordan samarbejdet om ’Hold hjernen frisk’ mellem de offentlige institutioner (især biblioteker) og frivillige organisationer, foreninger samt frivillige fungerer,
  • for at kunne identificere de forhold ved den organisatoriske model, som har betydning for et velfungerende samarbejde,
  • med sigte på at give anbefalinger til, hvordan projektet bedst organiseres og udvikles,
  • og at bidrage til CISCs forskning i samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor.

Undersøgelsen gennemføres i to faser, som følger projektets to faser:

  1. Pilotfasen, hvor projektet idé og aktiviteter udvikles, gennemføres fra 1. maj 2017 til udgangen af 2018.
  2. Udrulningsfasen, hvor de udviklede koncepter, aktiviteter og programmer implementeres over hele landet, som gennemføres fra 1. januar 2019 til 31. december 2019.

 
Projektets varighed:
2017-2019
Finansieres af: DGI for midler fra Nordea-fonden
Forskere på projektet: Marlene Rosager Lund Pedersen, Birgitte Westerskov Dalgas og Bjarne Ibsen

Publikation:
Pedersen MRL, Dalgas BW, Ibsen B. Organiseringen af ’Hold Hjernen Frisk’. Odense: Institut for Idræt og Biomekanik, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 2019.
Movements, 2019:2 (pdf)

Publikation:

Organiseringen af 'Hold Hjernen Frisk'

Download rapport

Sidst opdateret: 19.10.2023