I et Danmark under forandring med voksende urbanisering, større kommuner, lukning af lokale forretninger og virksomheder samt centralisering af offentlige institutioner inden for politi, domstole, sygehuse og kommunale velfærdsinstitutioner (skoler, børneinstitutioner, ældrecentre), argumenteres der ofte for, at civilsamfundet er en kraft, der kan holde liv i og skabe udvikling i landdistrikterne. Omvendt diskuteres det også, hvilken betydning netop urbanisering, erhvervsliv og offentlige institutioner har for civilsamfundet.
Dette forskningsprojekt tager afsæt i den antagelse, at civilsamfundet kan have en positiv betydning for lokal udvikling i landdistrikter, men det afhænger af omfanget og karakteren af samspillet mellem civilsamfundet og det omkringliggende samfund.
Det store spørgsmål er imidlertid, om civilsamfundet kan spille en central rolle for lokalsamfunds udvikling, idet flere tendenser udfordrer civilsamfundets vilkår og muligheder:
- For det første er antallet af virksomheder (især landbrug og tilhørende servicevirksomheder) og offentlige institutioner reduceret stærkt i de fleste landdistrikter og mindre byer.
- For det andet er beboersammensætningen i de enkelte landdistrikter i dag mindre homogen, end den var tidligere, da de fleste beboere var beskæftiget i landbruget eller på andre lokale arbejdspladser.
- For det tredje er borgerne på landet mindre afhængige af hinanden og de lokale arbejdspladser, institutioner og foreninger, end de var tidligere.
For det fjerde er antallet af kommuner reduceret til en tiendedel i forhold til antallet i slutningen af 1960’erne og der er sket en centralisering af offentlige institutioner.
Et andet centralt spørgsmål for civilsamfundets vilkår er tilstedeværelsen af byggede strukturer, der kan understøtte dets virke. Forsamlingshusene var oprindelig ’kittet’ i lokalsamfundene, som foreninger af meget forskellig slags brugte, og som også blev brugt til private fester. Siden overtog først skolerne og siden idrætshallerne denne funktion. De fleste boligselskaber har også rum eller huse, hvor beboerne kan samles og foreninger kan bruge til deres møder og arrangementer, og mange kroer har været et vigtigt samlingssted for det organiserede civilsamfund.
Men mange af disse typer af samlingssteder for civilsamfundet i landdistrikterne er nu truede – og i nogle tilfælde helt forsvundet. Dermed er der færre steder, hvor civilsamfundet har hjemme, og samarbejdet og mødet med forskellige aktører kan opstå. Forskningsprojektet skal på den baggrund bl.a. belyse, hvilken betydning de fysiske mødesteder har for civilsamfundet og dets rolle i udviklingen af landdistrikter.
Den overordnede problemstilling for forskningsprojektet er:
Under hvilke former og vilkår kan civilsamfundet - under nye samfundsmæssige betingelser - fremme lokal udvikling i landdistrikter?
Forskningsprojektet skal afdække, under hvilke former og vilkår civilsamfundet kan fremme lokal udvikling i landdistrikter ved at bidrage til at løse kollektive opgaver i landdistrikterne. Det søges gjort ved at besvare følgende mere konkrete spørgsmål:
- Hvordan bidrager civilsamfundet til løsningen af kollektive opgaver i landdistrikter – alene og i samarbejde med offentlige institutioner og private virksomheder?
- Hvilken betydning har de politisk bestemte rammer og vilkår for civilsamfundet, de fysiske mødesteder samt beboernes holdninger og ressourcer for civilsamfundets rolle i landdistrikter? (med særligt fokus på de fysiske rammer, den økonomiske støtte og inddragelsen af aktører i civilsamfundet i udviklingen og implementeringen af kommunens politik for det pågældende lokalsamfund).
- Hvilke forhold ved civilsamfundet og rammerne og vilkårene for civilsamfundet har betydning for, at civilsamfundet kan bidrage til lokal udvikling i landdistrikter?
Undersøgelsen gennemføres i tre til fire kommuner med landdistrikter længere væk fra de største byer. I hver af de fire kommuner udvælges 1-2 sogne. I disse sogne gennemføres følgende undersøgelser:
- For det første foretages en kortlægning og efterfølgende spørgeskemaundersøgelse af det organiserede civilsamfund i kommunerne.
- For det andet gennemføres analyse af konkrete cases i 1-2 i lokalområder i hver kommune, hvor civilsamfundet i samarbejde med kommunen og/eller private virksomheder har bidraget til lokal udvikling.
- For det tredje gennemføres en analyse af de kommunale vilkår og rammer for civilsamfundet og kommunens samarbejde dermed.
- For det fjerde undersøges det, om det er muligt – i samarbejde med de udvalgte kommuner - at gennemføre en survey af de lokale borgeres deltagelse i civilsamfundet samt holdning og interesse i at bidrage til udviklingen af lokalsamfundet.
Finansiering: Forskningsmidler fra landdistriktspuljen bevilliget af Bolig- og Planstyrelsen under Indenrigs- og Boligministeriet
Forskere på projektet: Eva Berthelsen Schmidt, Evald Bundgård Iversen og Bjarne Ibsen
Publikationer:
Iversen EB, Ibsen B og Schmidt EB. Civilsamfundets betydning for lokal udvikling i landdistrikter. Odense: Institut for Idræt og Biomekanik, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 2023.
Kort fortalt (pdf): Civilsamfundets betydning for lokal udvikling i landdistrikter
Iversen EB, Ibsen B og Schmidt EB. Civilsamfundets betydning for lokal udvikling i landdistrikter. Odense: Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Institut for Idræt og Biomekanik, 2023.
Movements, 2023:6 (pdf) Civilsamfundets betydning for lokal udvikling i landdistrikter
Movements, 2023:4 (pdf) Borgeres holdning og bidrag til lokal udvikling i landdistrikter. Tabelrapport
Ibsen B og Iversen EB. Foreningslivets engagement i lokal udvikling i landdistrikter. Odense: Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Institut for Idræt og Biomekanik, 2022.
Movements, 2022:6 (pdf) Foreningslivets engagement i lokal udvikling i landdistrikter