Baggrund og formål
Selv om der tidligere er gennemført undersøgelser af befolkningens sundhed og idrætsvaner, ved vi stadig meget lidt om, hvad der får nogle til at bevæge sig meget, mens andre helst ikke bevæger sig mere end højst nødvendigt.
Vi ved fra tidligere undersøgelser, at forskelle i køn, alder og uddannelse, forhold i hverdagen (fx job og familieliv), udbuddet af faciliteter eller steder til fysisk aktivitet (fx foreninger, haller, svømmehal, og stier) har betydning for om vi er fysisk aktive eller ej.
Vi ved imidlertid også, at de forskellige ting ikke alene kan forklare, hvorfor nogle borgere er meget fysisk aktive, mens andre ikke er. Selv byer og bygder med et bredt udbud af faciliteter og ’steder’ til fysisk aktivitet og idræt har således en betydelig andel af inaktive borgere.
Der er med andre ord en mangel på viden om, hvad der motiverer nogle til at bevæge sig, og hvad der får andre til at fravælge bevægelse.
Motivation, lokale forskelle og sociale forhold
Det er næppe svært at forestille sig, at en persons motiv for at spille fodbold adskiller sig fra motivet for at gå en tur i fjeldet, som igen adskiller sig fra motivet for at tage trapperne frem for elevatoren. Uden viden om disse forskelle, og koblet til de muligheder og sociale forhold, der er lokalt, vil det ikke være muligt at forstå, forklare og handle på forskelle i befolkningens bevægelsesvaner.
Formålet med dette projekt er derfor at informere indsatser (fx partnerskaber, projekter og kampagner) på sundheds- og idrætsområdet i Selvstyret, kommuner og organisationer ved at indsamle, bearbejde og formidle viden om motiver og muligheder for bevægelse.
Ud fra et samfundsmæssigt synspunkt er det interessant, fordi en sådan viden udgør hele fundamentet for at kunne udvikle politikker og designe målrettede initiativer, som tager sigte på at øge befolkningens fysiske aktivitetsniveau og idrætsdeltagelse.
Denne landsdækkende undersøgelse vil give beslutningstagerne detaljeret viden om, hvordan forskellige borgere motiveres af forskellige muligheder. Det vil dermed give dem et værdifuldt værktøj til at planlægge og prioritere fremtidens indsatser og gøre Grønland til verdens mest fysisk aktive land.
Undersøgelsens dele
Undersøgelsen ønsker at afdække og koble motiver og muligheder for fysisk aktivitet og idræt i befolkningen– både nationalt og lokalt. Det er vores vurdering, at det sker bedst ved at kombinere forskellige tilgange. Derfor består projektet af to forskellige undersøgelser.
Interviewundersøgelsen
I løbet af 2021 har Grønlands Idrætsforbund i samarbejde med CISC gennemført en interviewundersøgelse i tre forskellige byer. Formålet har været at opnå en mere nuanceret forståelse for forskellige motiver for bevægelse, og bruge dette for at udvikle et mere omfattende spørgeskema.
Spørgeskemaundersøgelsen
I samarbejde med Grønlands Statistik indhenter CISC svar fra et bredt udsnit af den voksne (15+ år) befolkning om deres bevægelsesvaner samt deres motiver og muligheder for bevægelse. I alt har cirka 1.150 personer deltaget o spørgeskemaundersøgelsen.
- Grønland i Bevægelse er den hidtil største nationale måling af grønlændernes bevægelsesvaner. Den omfatter to undersøgelser; en interview-undersøgelse samt en spørgeskemaundersøgelse, der sendes ud til 7.500 unge og voksne via e-Boks.
- Projektet udføres af Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet.
- Projektet er støttet af Nordea-fonden med 640.000 kr.
Projektets varighed: 2021-2023
Finansiering: Grønlands Idrætsforbund og Nordea-fonden
Forskere på projektet: Bjarne Ibsen, Zakarias Engell, Birgitte Westerskov Dalgas og Jens Høyer-Kruse
Publikationer
Zakarias, E og Høyer-Kruse, J. Grønland i Bevægelse. Odense: Institut for Idræt og Biomekanik, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 2023.
Movements, 2023:2 (pdf på dansk) Grønland i Bevægelse - En undersøgelse af viksnes bevægelsesvaner, motiner, muligheder og barrierer.
Movements, 2023:3 (pdf på grønlandsk) Kalaallit Nunaanni timimik atuinerit - Inersimasut timimik atuisarnerat, peqqutigisartagaat, periarfissaat aammalu aporfigisartagaat pillugit misissuineq.