Skip to main content
CISC - Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Idrætsgrenes deltagerprofil

Undersøgelsen af ’Idrætsgrenes deltagerprofil’ har til formål at bibringe detaljeret viden om de enkelte idrætsgrene / aktiviteters deltagerprofil, herunder hvem der dyrker hvilke aktiviteter, hvor ofte, sammen med hvem, i hvilken organisatorisk sammenhæng, mv. Dette med henblik på at skabe et evidensbaseret og solidt fundament så forbund og foreninger kan skabe de bedst mulige idrætstilbud til danskerne.

Analyserne gennemføres som en del af forsknings- og formidlingsprojektet ’Danmark i Bevægelse’, der er støttet af Nordea-fonden, men pba. en særskilt bevilling fra Danmarks Idrætsforbund, DIF. Grundlaget for analyserne er svarene fra 163.000 voksne danskere (15+ år) på et spørgeskema om deres bevægelsesvaner, som blev gennemført i efteråret 2020.

Undersøgelsen består af tre dele:

  • Den første del er en analyse af, hvem der praktiserer hver enkelt idrætsgren / aktivitet, hvor hyppigt aktiviteten praktiseres og i hvilken organisatorisk sammenhæng - opdelt på køn, aldersgrupper, socioøkonomisk baggrund, etnisk oprindelse samt helbredstilstand.
  • Den anden del er en analyse – særskilt for hver idrætsgren / aktivitet – af de aktives motiver for at praktisere den pågældende aktivitet; hvad der afholder dem fra at være mere fysisk aktiv (generelt); og hvordan de vurderer deres muligheder for at være aktiv i indendørs idrætsfaciliteter, i udendørs idrætsfaciliteter, i kommercielle idrætsfaciliteter og i grønne områder.
  • Den tredje del samler deltagerne i alle de udvalgte idrætter / aktiviteter i udøvergrupper og undersøger deres profil ift. køn, aldersgrupper, socioøkonomisk baggrund, etnisk oprindelse samt helbredstilstand. Dertil kommer information om, hvordan motiverne for at være aktiv varierer mellem forskellige udøvergrupper.
Projektets varighed: 2023-2024
Forskere på projektet: Eva Berthelsen Schmidt, Louise Briand Thomsen og Karsten Elmose-Østerlund

 


Sidst opdateret: 28.05.2024