Skip to main content
Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Kommuner og organisationer som deltager i undersøgelsen

De udvalgte kommuner repræsenterer forskellige typer af kommuner på især tre dimensioner.

For det første omfatter de udvalgte kommuner både én stor bykommune, en mellemstor kommune med en provinsby, en forstadskommune til København og en mindre kommune med en lav urbaniseringsgrad.

For det andet er det kommuner, hvor man bevidst – politisk og strategisk – arbejder på at styrke det frivillige arbejde og samspillet med kommunen, og hvor kommunerne adskiller sig fra hinanden på den måde, de søger at styrke den frivillige indsats.

For det tredje repræsenterer kommunerne forskellige landsdele.

Endelig har det også været afgørende, at hver kommune har et stærkt ønske om at deltage i projektet og et ønske om at bruge undersøgelsens resultater til at udvikle den frivillige sektor og samspillet med kommunen.

Ud fra disse kriterier deltager følgende kommuner i undersøgelsen:

  • Odense Kommune (stor bykommune).
  • Faxe Kommune (mindre kommune med lav urbaniseringsgrad).
  • Faaborg-Midtfyn Kommune (mellemstor kommune med provinsby).
  • Rudersdal Kommune (forstadskommune til København).

Udover disse fire kommuner omfatter undersøgelsen som nævnt det boligsociale område i Aarhus Kommune (aftale med Det Boligsociale Fællessekretariat).

Sidst opdateret: 13.10.2023