Ny viden om bevægelsesvaner og barrierer hos personer med en funktionsnedsættelse
Personer med en funktionsnedsættelse er mindre bevægelsesaktive. De løber og spiller mindre bold end personer uden en funktionsnedsættelse, men er mere aktive i udelivsaktiviteter og – naturligt nok – genoptræning og rehabilitering. Samtidig oplever personer med en funktionsnedsættelse flere barrierer for at være fysisk aktive i fritiden.
CISC har bidraget med en analyse af personer med funktionsnedsættelses bevægelsesvaner og barrierer for bevægelse til rapporten ’Idræt for mennesker med funktionsnedsættelser i Danmark’, som er udgivet af Idrættens Analyseinstitut. Datagrundlaget for analysen er besvarelser fra 163.000 voksne danskere, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen i projektet ’Danmark i Bevægelse’.
Analysen undersøger bevægelsesvaner og barrierer blandt personer med forskellige typer af funktionsnedsættelser og med forskellige grader af oplevet hæmning for at være fysisk aktiv i fritiden.
Når det gælder bevægelsesvaner, så viser analysen, at personer med en funktionsnedsættelse generelt er mindre bevægelsesaktive end personer uden en funktionsnedsættelse, og at deltagelsen i fysisk aktivitet i fritiden falder med graden af oplevet hæmning. Det gælder både i foreningsregi, kommercielt regi og som selvorganiseret fysisk aktivitet.
Samtidig viser undersøgelsen, at mange personer med en funktionsnedsættelse er bevægelsesaktive, men at deres aktivitetsvalg ofte er anderledes. Personer med en funktionsnedsættelse er således markant mindre aktive i løb, holdboldspil og andre boldspil, men mere aktive i udelivsaktiviteter, genoptræning og rehabilitering samt til dels også mental træning og smidigheds-/stabilitetstræning, gymnastik og aktiviteter i vand.
Både personer med og uden en funktionsnedsættelse oplever en række barrierer for at være fysisk aktive i fritiden, men udbredelsen er forskellig. Det er således mere udbredt blandt personer uden en funktionsnedsættelse at opleve barrierer relateret til hverdagslivets prioriteringer. Omvendt angiver personer med en funktionsnedsættelse oftere barrierer knyttet til kropslig formåen som fx ’jeg har et handicap eller en kronisk sygdom’ og ’jeg er i dårlig form’. Udbredelsen af disse barrierer stiger i takt med graden af oplevet hæmning i forhold til at være fysisk aktiv i fritiden.
Personer med en psykisk lidelse/adfærdsforstyrrelse og en kognitiv funktionsnedsættelse er de grupper, som oplever flest barrierer. Begge grupper angiver oftere, at de ’ikke har kunnet finde en passende aktivitet’, og at de ’mangler nogen at være fysisk aktive sammen med’. Personer med en kognitiv funktionsnedsættelse er mere bekymrede for, om de har ’de nødvendige færdigheder’, mens personer med en psykisk lidelse/adfærdsforstyrrelse oftere angiver barrierer, som ’jeg føler mig pinlig berørt, når jeg er aktiv’, ’jeg bryder mig ikke om at være varm og svedig’ og ’jeg er bekymret for ikke at passe ind ’.
I rapporten indgår der desuden analyser af bevægelsesvaner og barrierer for personer med cerebral parese, synshandicap og en række forskellige psykiske lidelser.
Læs mere i rapporten: https://www.idan.dk/media/mefj1x1n/idraet-for-mennesker-med-funktionsnedsaettelser-i-danmark.pdf
Foto: Colourbox