Skip to main content
CISC - Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Ph.d.-afhandling om idrætspolitik og integration af indvandrere i Danmark

De seneste år har Ioannis Chatzopoulos, der er græker, gennemført en større undersøgelse af, hvordan Københavns Kommune og Aarhus Kommune søger at fremme integrationen af indvandrere gennem idræt.

Nu er resultaterne af undersøgelsen offentliggjort i form af en ph.d.- afhandling med titlen: Sport Policy, Citizenship and the Social Integration of Immigrants in Denmark. Afhandlingen er indleveret og godkendt på det kendte og respekterede Loughborough University i England. Professor Bjarne Ibsen, CISC, har fungeret som uformel vejleder for Ioannis.

I undersøgelsen har han fulgt tre idræts-integrations-projekter, hvor han især har haft fokus på samspillet mellem staten, kommunerne og idrætsforeningerne i forhold til integrationspolitikken. Analysen bygger på en masse interviews med kommunale embedsmænd og ledere og trænere i idrætsforeninger og idrætsorganisationer samt dokumenter fra såvel kommunerne som de undersøgte idrætsforeninger.

I dette abstract kan man læse lidt mere om, hvad afhandlingen handler om.

Her kan man downloade hele afhandlingen.

Foto: Colourbox


Redaktionen afsluttet: 24.09.2019