Undersøgelse af Farum Arena
CISC har i perioden fra maj til oktober 2013 gennemført en undersøgelse af Farum Arena for Furesø Kommune. Formålet med undersøgelsen var at kvalificere beslutningsgrundlaget for, hvordan den kommunalt ejede Farum Arena kan udvikles, så den får en endnu højere anvendelse, bedre tilgodeser nye idræts- og motionsformer og derved skaber et bedre økonomisk grundlag for arenaen.
Undersøgelsen omfattede bl.a. observationer på faciliteten, interview med ansatte, foreninger, skoler og andre jævnlige brugere, spørgeskemaundersøgelse af arenaens brugere samt en analyse af kapacitetsudnyttelsen af arenaens fem hal-arealer. Blandt de mange undersøgelser af idrætsfaciliteter, som CISC efterhånden har udført, er dette første gang at der stilles skarpt på kun én facilitet.
Undersøgelsen viser bl.a., at:
- Arenaen har dedikerede og højt motiverede medarbejdere – men der er ingen overordnet strategi eller målsætninger for arenaen.
- Foreninger og skoler udtrykker stor tilfredshed med de fysiske rammer i arenaen – men udtrykker samtidig frustration over mangel på haltider og en kaotisk bookingproces af hallerne.
- Foreninger er desuden utilfredse med aflysninger af træninger og andre aktiviteter som følge af andre arrangementer i arenaen og kommunikationen fra arenaens ledelse i denne forbindelse.
- Arenaens brugere (børn og voksne) er meget tilfredse med arenaen og dens muligheder. Dog er de utilfredse med toilet- og omklædningsforhold. De ser også mulighed for forbedring angående rengøring og vedligeholdelse.
Ligesom tidligere kapacitetsanalyser har vist, gælder det også for Farum Arena, at der er ledig halkapacitet i skolernes haltid. Til gengæld er der næsten ingen ledig kapacitet i fritidsbrugernes haltider. Der er dog stor variation mellem de fem haller, hvor hal 1-3 er fuldt booket i løbet af en uge mens hal 5 og til dels hal 4 har ledig kapacitet. Denne analyse viser også, at de fleste aktiviteter benytter en stor del af gulvarealerne, hvilket gør det svært at køre flere aktiviteter i samme hal samtidig.
I undersøgelsen vurderes der afslutningsvis fordele og ulemper ved forskellige ejer- og driftsformer for Farum Arena: kommunalt ejet anlæg, foreningsejet anlæg, selvejende anlæg og OPS drevet anlæg. De forskellige ejer- og driftsformer vurderes på fire dimensioner:
- I forhold til kommunens mulighed for at fremme politiske mål for anlægget.
- I forhold til foreningernes interesser.
- I forhold til andre brugergruppers interesser.
- I forhold til ønsket om størst mulig ’cost effectiveness’.
Undersøgelsen illustrerer dilemmaet for kommunerne på facilitetsområdet. For det første skal de sikre foreningerne og skolerne gratis adgang, for det andet skal de forsøge at matche fleksibiliteten og komforten i mange kommercielle eller selvejende anlæg og for det tredje skal de afstå fra at agere ’kommercielt’ jf. kommunalfuldmagten og konkurrencereglerne. Skal Farum Arena således bevares som en kommunalt ejet og drevet facilitet eller kan det bedre betale sig at ændre det til en selvejende institution?
Jens Høyer-Kruse og Bjarne Ibsen: Undersøgelse af Farum Arena. Odense: Institut for Idræt og Biomekanik, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 2014.
Movements, 2014:8 (pdf)