Skoleelevers og voksne borgeres deltagelse i idræts- og fritidsaktiviteter i Greve Kommune
Ny Movements rapport fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund viser interessante forskelle i forhold til landsdækkende undersøgelse.
Jens Høyer-Kruse, Trygve Laub Asserhøj og Casper Due Nielsen: Skoleelevers og voksne borgeres deltagelse i idræts- og fritidsaktiviteter i Greve Kommune. Odense: Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Institut for Idræt og Biomekanik, 2015. Movements, 2015:9 (pdf)
Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut har i perioden fra december 2014 til juli 2015 gennemført en undersøgelse for at tilvejebringe viden om skoleelevers og voksne borgeres deltagelse i idræt og andre fritidsaktiviteter i Greve Kommune som grundlag for beslutninger vedrørende facilitetsplanlægningen på idræts- og fritidsområdet.
Rapporten viser bl.a. at idræt er en populær fritidsbeskæftigelse blandt børn og unge i Greve Kommune, hvor 75 pct. af børn og unge i alderen 10-15 år dyrker idræt/motion. Der er således et generelt lavere niveau i idrætsdeltagelse i Greve Kommune, end tilfældet er blandt jævnaldrende på landsplan, hvor andelen af idrætsaktive i samme aldersgruppe er 83 pct. Men sammenlignes der med andre kommuner, som har fået lavet tilsvarende undersøgelser samtidig ligger Greve Kommune på niveau med disse.
Blandt voksne er den regelmæssige deltagelse i idræt, sport eller motion en anelse højere end ved den seneste idrætsvaneundersøgelse på landsplan. I Greve er 66 pct. af den voksne befolkning idrætsaktiv, hvilket i øvrigt også er på niveau med de tidligere nævnte undersøgelser i andre kommuner.
Rapporten viser også, at det meste af de voksnes idræts- og fritidsaktiviteter uden for foreningslivet. Dette gælder imidlertid ikke for de ældste borgere i Greve Kommune. Foreningsdeltagelsen i Greve Kommune er generelt lavere end på landsplan for aldersgrupper fra 16 år og op til 59 år, mens den er højere for de ældste fra 60 år og opefter. Dette mønster med foreningsaktive ældre er ikke umiddelbart observeret i andre kommuner.
Rapporten anbefaler afslutningsvis, at idræts- og fritidsplanlægningen bør tage hensyn til, at Greve Kommune består af lokalområder, som er meget forskellige. Det gælder lokalområdernes karakter (lejlighedsbyggeri, villakvarter, ’landsby’), befolkningssammensætningen (indkomst, etnicitet m.m.), og måske også mulighederne for at gå til idræts- og fritidsaktiviteter (dvs. hvilke udbud der findes). Kommunen bør dermed overveje i højere grad at tænke i differentierede politikker for at tage højde for den forskellighed, der præger de forskellige lokalområder. Det er givetvis forskellige løsninger, som skal til i de forskellige lokalområder. Det kan således være nødvendigt med en differentieret strategi for lokalområdernes udvikling i Greve Kommune. Nogle typer af faciliteter og organiserede tilbud forudsætter en samling eller centralisering. Det gælder mange kulturtilbud men også nogle af de specialiserede idrætsfaciliteter. Andre typer af faciliteter og organiserede tilbud bør have en mere lokal forankring og tilpasses i forhold til den lokale befolknings baggrund, interesser og ønsker.