Bevægelsesvaner i Grønland skal undersøges
I 2021 gennemfører CISC og Grønlands Idrætsforbund en undersøgelse af motiver og muligheder for fysisk aktivitet i Grønland. Der mangler nemlig viden om, hvad der får grønlændere til at vælge eller fravælge bevægelse.
Selvom mange er fysisk aktive i Grønland, så giver forskellige undersøgelser et billede af, at der også er mange, der ikke dyrker idræt og motion, og at mange er mindre fysisk aktive, end Sundhedsstyrelsen anbefaler.
Det fremgår bl.a. af Idrættens Analyseinstituts undersøgelse af idrætsdeltagelsen i Grønland og af Statens Institut for Folkesundheds undersøgelse af levevilkår, livsstil og helbred i Grønland.
Derfor gennemfører CISC (Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund) i samarbejde med Grønlands Idrætsforbund nu en undersøgelse af bevægelsesvanerne i Grønland, ’Grønland i Bevægelse’. Projektet er finansieret af Grønlands Idrætsforbund med 300.000 kr.
Undersøgelsen er kvalitativ og vil bygge på ca. 15 interviews med voksne borgere på 15 år og op.
Formålet er at danne grundlag for en større og bredere kvantitativ måling af bevægelsesvaner på Grønland, på samme vis som Danmark i Bevægelse har kortlagt bevægelsesvanerne i Danmark. Undersøgelsen skal altså give en dybere forståelse for bevægelse i en grønlandsk kontekst, inden man sætter en stor spørgeskemaundersøgelse i gang blandt et stort antal borgere.
Store forskelle på, hvor meget folk bevæger sig
I Grønland er der, som så mange andre steder, stor forskel på, hvor meget folk bevæger sig og deltager i idræt eller motion, alt efter hvilke sociale grupper og hvilke lokalområder, der er tale om.
Sandsynligvis vil undersøgelsen vise store lokale og regionale forskelle på bevægelsesvanerne og det fysiske aktivitetsniveau i Grønland, ligesom der er stor forskel på mulighederne, alt efter om man bor i en by eller i en mindre bosættelse.
Men generelt mangler der viden om, hvad der motiverer grønlændere til at bevæge sig på forskellige måder, og hvad der får nogle til at fravælge fysisk aktivitet. Sammenhængen mellem motiver, hverdagsliv, social baggrund og mulighederne for at være fysisk aktiv er ikke afdækket i særlig høj grad.
Al bevægelse tælles med
De ca. 15 interviewpersoner bor på tre forskellige lokaliteter: I hovedstaden Nuuk, i en af byerne Sisimiut, Ilulissat eller Qaqortoq, og så i en mindre bosættelse eller bygd. Studerende med grønlandsk baggrund og ph.d.-studerende Birgitte Westerskov Dalgas, CISC, står for interviewene.
Undersøgelsen skelner mellem fire domæner for fysisk bevægelse, som respondenterne vil blive spurgt om:
- Bevægelse i hjemmet, fx huslige gerninger og praktiske gøremål som havearbejde, rengøring, indkøb og vedligeholdelse af båd.
- Bevægelse i forbindelse med arbejde eller uddannelse, fx tunge løft eller gang.
- Bevægelse i forbindelse med aktiv transport som fx gang fra a til b.
- Bevægelse i fritiden, fx. idræt og sport som fodbold, gymnastik og skiløb, eller motion som løb, styrketræning, jagt og vandreture.
Interviewene vil koncentrere sig om to temaer:
- Motiver og barrierer for fysisk bevægelse på hvert af de fire domæner.
- Betydningen af mulighederne for at være fysisk aktiv og af personens baggrund. Her bliver altså spurgt til kultur, hverdagsliv, den fysiske adgang til natur og idrætsfaciliteter, opvækst, social baggrund mv.
Interviewene bliver gennemført i juni 2021, og rapporten ventes klar i løbet af oktober 2021.