Grønland i bevægelse
Hverdagsfortællinger om bevægelsesvaner og motiver og barrierer for fysisk bevægelse
Parallelt med forskningsprojektet Danmark i Bevægelse, gennemfører CISC også en lignende undersøgelse i Grønland. Undersøgelsen omfatter dels en kvalitativ undersøgelse af 18 grønlænderes bevægelsesvaner samt motiver og oplevede barrierer for fysisk aktivitet, der blev gennemført i sommeren 2021, og en spørgeskemaundersøgelse af grønlændernes bevægelsesvaner, der gennemføres i maj og juni 2022.
Resumé af rapporten
Rapporten indeholder en analyse af en række interviews med voksne grønlændere om deres fysiske bevægelser og aktivitet i hverdagslivet samt deres motiver og barrierer for forskellige former for fysisk bevægelse.
Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Grønlands Idrætsforbund (GIF), som ønsker at bruge rapporten til at fremme forbundets vision om, at flere skal være fysisk aktive i Grønland, at flere deltager i aktive fællesskaber, og flere aktivt samarbejder på tværs af civilsamfund, erhverv og det offentlige.
Undersøgelsen omfatter fysisk bevægelse i bred forstand: I hjemmet; under arbejde eller uddannelse, under transport, i fritiden og i naturen. Interviewene og observationerne er gennemført i Nuuk, Ilulissat og Qeqertarsuaq. En væsentlig side af bevægelseskulturen i Grønland er aktiviteter i naturen, hvor man dyrker fangst, fiskeri, jagt, samling af bær, kvan og urter, gå- og vandreture, sejlture og hundeslædeløb.
De interviewede angiver forskellige motiver for at bevæge sig være fysisk aktiv. Analysen identificerer fire af de mest dominerende motiver:
- Præstationsorienterede motiver hvor drivkraften er at vinde, slå en rekord eller overkomme en krævende udfordring.
- Forbedringsorienterede motiver hvor drivkraften er at forbedre sin fysiske kapacitet, en færdighed, ens sundhed eller ens udseende.
- Oplevelsesorienterede motiver hvor drivkraften er nysgerrighed, spænding, væren-i-nuet og sansestimulering.
- Samhørighedsorienterede motiver hvor drivkraften er at opleve forbundethed med andre.
Men de interviewede angav også en række barrierer, hvoraf de vigtigste er:
- Personlige barrierer og forhold hos det enkelte menneske, som hindrer eller besværliggør, at vedkommende bevæger sig fysisk.
- Miljømæssige barrierer i byen/bygden, som hindrer eller besværliggør, at den enkelte borger bevæger sig fysisk på bestemte måder.
- Sociale barrierer i form af interpersonelle og kulturelle forhold hos (lokal)befolkningen, som hindrer eller besværliggør, at den enkelte borger bevæger sig fysisk på bestemte måder.
- Fysiske barrierer ved de byggede faciliteter og naturlige rammer for fysisk bevægelse, som hindrer eller besværliggør, at den enkelte borger bevæger sig fysisk på bestemte måder.
Rapporten på hhv. dansk eller grønlandsk kan læses her