Teenagepiger dyrker mindre idræt end for 20 år siden
Børn og unges deltagelse i idræt har et højt niveau i Danmark og højere end i de fleste lande, men pigerne dyrker mindre idræt end drengene, og teenagepigerne er den eneste gruppe, som dyrker mindre idræt i dag end for tyve år siden.
Det er et af mange resultater af en omfattende analyse af pigers idrætsdeltagelse, som forskere fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut har gennemført for Lokale og Anlægsfonden.
Analysen bygger dels på en gennemgang af flere hundrede internationale studier, der på forskellig vis har undersøgt pigers idrætsdeltagelse, dels på nye analyser af foreliggende data fra danske undersøgelser af børn og unges idrætsdeltagelse og fysiske aktivitet.
Analyserne viser bl.a. at
- mange af de idræts-inaktive teenagepiger ’holder pause’ fra idrætten, men fra 20 års alderen er kvinderne lige så aktive som mændene,
- det især er piger af anden etnisk herkomst end dansk, der ikke dyrker sport og motion,
- det først og fremmest er pigernes familiemæssige baggrund – etnisk, socioøkonomisk og idrætsinteresse – der betyder noget for pigernes idrætsdeltagelse
- pigerne savner i højere grad end drengene velegnede og trygge idrætsfaciliteter
- Usikkerhed omkring kropslige forandringer og kvindelig identitet kan være årsag til pigernes frafald
Det kan dog være vanskeligt at gør noget ved problemet på kort sigt, fordi den lavere idrætsdeltagelse hos især teenagepigerne og piger af anden etnisk herkomst end dansk især skal findes i kulturen i bred forstand, dvs. i værdier, holdninger, normer og traditioner for, hvad en ’pige’ er, mens det i lille grad kan tilskrive, at der ikke findes muligheder for at dyrke idræt. Den bedste måde at tage højde for dette er at inddrage piger i udviklingen og tilrettelæggelsen af aktiviteter, som de kunne tænke sig at gå til, så aktiviteterne i højere grad er i overensstemmelse med pigernes ønsker og værdier. Endvidere bør trænere og ledere være opmærksomme på, at negative træneroplevelser i højere grad påvirker pigerne end drengene; at konkurrence og mestring af færdigheder ikke samme betydning for mange piger, som det har for drengene; og at de sociale sider af idrætsdeltagelsen har større betydning for pigerne end for drengene, og.
Bjarne Ibsen, Maja Pilgaard, Jens Høyer-Kruse og Jan Toftegaard Støckel. Pigers idrætsdeltagelse: Hvorfor er der så mange piger, der ikke går til idræt? Odense: Institut for Idræt og Biomekanik, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 2015.
Movements, 2015:1 (pdf)