Forundersøgelser i projektet 'Danmark i Bevægelse' er nu udgivet i tre rapporter
Som forberedelse til de andre studier i Danmark i Bevægelse er der nu gennemført et kvalitativt forstudie, et litteraturstudie og en dertil hørende tabelrapport.
Der er nu udgivet tre rapporter med al den viden, der tilsammen udgør fundamentet bag Danmark i Bevægelse. Forundersøgelserne skal bl.a. sikre, at Danmark i Bevægelse giver et dækkende billede af kompleksiteten i danskernes motiver for og udfordringer med at være fysisk aktive.
Det drejer sig om:
1) Det kvalitative forstudie i ’Danmark i Bevægelse’. Motivation og muligheder : En analyse af en række interviews med borgere med vidt forskellige bevægelsesvaner. Analysen har fokus på borgernes motiver og muligheder for at være fysisk aktive på forskellige måder. Analysen skelner mellem ’Bevægelse man klæder om til’, som især er er sport, idræt, fitness og motion, og ’bevægelse man ikke klæder om til’, som bl.a. omfatter huslige gerninger og praktiske gøremål, aktiv transport samt gåture, leg, jagt og fysisk arbejde. Analysen skelner endvidere mellem ’motiver’ og ’barrierer’ for at være fysisk aktiv.
2) Litteraturstudiet i ’Danmark i Bevægelse’. Motivation, muligheder og social baggrund er en analyse af en omfattende forskning i idrætsdeltagelse og fysisk aktivitet. Hvad har den hidtidige forskning lært os om motiverne for at være fysisk aktive og om, hvilken betydning mulighederne for fysisk aktivitet har, fx nærhed til grønne områder og idrætsfaciliteter? Og hvilken betydning har den sociale baggrund, bl.a. uddannelse?
3) Tabelrapport. Litteraturstudiet i 'Danmark i Bevægelse' - Motivation, muligheder og social baggrund. I denne rapport finder man en temaopdelt oversigt over den vigtigste forskning på det område, som Danmark i Bevægelse fokuserer på.