Teknologidrevne udstyrsskabe i byrummet
Nyt forstudie ser nærmere på brugen af teknologidrevne udstyrsskabe i byrummet.
Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund (CISC) er gået sammen med Københavns Kommune om at udvikle et forskningsprojekt, der skal nærmere på brugen af teknologidrevne udstyrsskabe i byrummet.
De teknologidrevente skabe kan overordnet beskrives som skabe med indhold, understøtter forskellige former for bevægelse, leg og fysisk aktivitet i byrummet - som fx udendørs aktivitetspladser og naturrum. For at udvikle et fremtidigt undersøgelsesdesign, har CISC gennemført et forstudie, der netop er blevet udgivet i Kort Fortalt serien.
Parametre for byrumsudvikling
Forstudiet havde primært til hensigt at opsamle:
1) Eksisterende viden på betydningen af teknologiske udstyrsskabe gennem et simpelt litteraturstudie
2) Erfaringer fra de brugere, myndighedspersoner og organisationer, der indtil nu har erfaring med teknologidrevne udstyrsskabe.
Tilsammen anvendes forstudiets litteratur- og erfaringsopsamling til at identificere mulige parametre for byrumsudvikling, som kan betydning for etablering af udstyr til bevægelse og fysisk aktivitet. På den baggrund indeholder forstudiet anbefalinger til et fremtidigt undersøgelsesdesign, der skal undersøge potentialet i de teknologidrevne udstyrskabes muligheder for at understøtte fysisk aktivitet i eksisterende byrum i København.
Forstudiet er en del af Kort Fortalt serien, der udgives af CISC. Serien består af korte versioner af forskningsrapporter eller selvstændige udgivelser som enten introducerer et forskningsprojekt eller formidler et projekts resultater og konklusioner i kort form.
Læs hele udgivelsen på CISC's hjemmeside.
Foto: Hubbster ApS
Active Living er en forskningsenhed på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet. I enheden findes der tre tilknyttede centre: Forsknings- og Implementeringscenter for Idræt, Bevægelse og Læring (FIIBL), Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) samt World Playground Research Institute (WRPI). Vi udgiver løbende nyheder, der vedrører enhedens samlede forskningsprojekter og -aktiviteter.