Der bliver jævnligt lavet undersøgelser af danskernes sundhed og idrætsvaner, men alligevel ved vi ikke så meget om, hvad der får nogle danskere til at bevæge sig meget, mens andre helst ikke bevæger sig mere end højst nødvendigt.
Vi ved fra undersøgelser, at tilbøjeligheden til at være fysisk aktiv og dyrke idræt hænger sammen med, hvilke muligheder man har for at bevæge sig. Men mulighederne kan ikke forklare hele forskellen. Selv kommuner med et bredt udbud af faciliteter og andre steder til fysisk aktivitet er der en betydelig andel af inaktive borgere.
Hvor fysisk aktiv, en person er, hænger blandt andet sammen med sammen med personens køn, alder, uddannelsesniveau, familieliv og jobsituation, og der er sikkert også andre faktorer i spil. Det har også betydning, hvor let adgang der er til grønne områder, foreninger, haller, fitnesscentre mv.
Vi mangler viden om, hvad der motiverer nogle danskere til at bevæge sig, og hvad der får andre til at fravælge enhver form for bevægelse. Og vi mangler viden om, hvilken effekt kommunernes indsatser for at fremme bevægelse egentlig har.
Nuanceret viden skal skabe mere bevægelse
Formålet med Danmark i Bevægelse er at bidrage til, at flere får mulighed for at opleve glæden ved bevægelse og deltage i idrættens fællesskaber til gavn for dem selv, deres trivsel og folkesundheden.
I Danmark i Bevægelse indsamles viden, der stilles til rådighed for praksis, bearbejdes og omsættes til konkrete anbefalinger. Projektet skal være et værdifuldt værktøj for kommuner, organisationer og andre aktører i arbejdet med bevægelsesfremme.
Da undersøgelsen blev gennemført første gang i 2020, blev der skabt en værdifuld kobling mellem forskning og praksis, blandt andet via en omfattende forsknings- og formidlingsindsats. Det bygger Danmark i Bevægelse 2025 videre på med en række nye undersøgelser.
Projektet imødekommer et behov for viden både nationalt og lokalt. De meget store spørgeskemaundersøgelser i Danmark i Bevægelse gør det muligt at analysere borgernes bevægelsesvaner i hver enkelt kommune og for udvalgte befolkningsgrupper.
Denne viden er efterspurgt både i kommunerne og hos idrætsorganisationer, patientforeninger og hos andre aktører, der arbejder med bevægelsesfremme. Viden udgør fundamentet for, at de kan udvikle politikker og designe målrettede initiativer, som tager sigte på at øge danskernes fysiske aktivitetsniveau og idrætsdeltagelse. Dermed er undersøgelsen et værdifuldt værktøj i fremtidens indsatser for at skabe et ’Danmark i Bevægelse’.