Skip to main content
FLASH

Ernæringsdrik-studiet undersøger om probiotika eller proteinrig ernæringsdrik kan dæmpe arvævsdannelsen hos mennesker med alkoholrelateret skrumpelever.

Af Johanne Kragh Hansen, , 14-12-2020

Mennesker med kronisk leversygdom og arvæv i leveren (skrumpelever) har brug for mere og bedre ernæring end leverraske. Det har de, fordi slimhinden i tarmen ikke fungerer optimalt og fordi kroppen forbrænder æggehvidestof (protein).
Vi vil derfor undersøge, hvad der er det bedste kosttilskud til mennesker med alkoholrelateret kronisk leversygdom: Et probiotikum (Profermin®), der fremmer udviklingen af gode bakterier i tarmfloraen eller en ernæringsdrik (Fresubin®), der indeholder den optimale sammensætning af energi og protein. Tidligere studier har vist, at probiotika muligvis kan forbedre tarmfunktionen, sådan at der kommer mindre betændelse fra tarmen over til leveren. Det kan være med til at beskytte leveren og give den tid til at helbrede sig selv. Andre studier har vist, at et kosttilskud rigt på protein (æggehvidestof) forbedrer overlevelsen og livskvaliteten hos mennesker med skrumpelever.
 
Ernæringsdrik-studiet er et lodtrækningsforsøg blandt mennesker med alkoholrelateret leversygdom for at undersøge hvordan probiotika og ernæringsdrik påvirker tarmfloraen og leveren, og om den ene type virker bedre end den anden type til at dæmpe arvævsdannelsen i leveren.

Effekten af Profermin® på alkoholrelateret leversygdom

Profermin®: Prevention of progression in alcoholic liver disease by modulating dysbiotic microbiota - a randomized controlled clinical trial

  • Videnskabsetisk ID-nummer: Projekt-ID: S-20170163
  • Datatilsynets ID-nummer: 19/6646
  • Startdato for studiet: Den første deltager kom med i projektet i marts 2019

Studiet har modtaget økonomisk støtte fra:

  • EU Horizon 2020 (GALAXY projektet bevillingsnr. 668031)
  • Syddansk Universitets PhD pulje
  • Nordisk Rebalance A/S: Leverer forsøgsmiddel til projektet

Studiet er stadig i gang. Vi vil dele resultaterne så snart, de er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift.

  • Odense Patient Data Exploratory Network (OPEN), Odense Universitets Hospital Hjælper med datastyring. 
  • Nordisk Rebalance A/S, Danmark. Leverer forsøgsmiddel til projektet.
  • Afdeling for Biokemi og Farmakologi, Odense universitetshospital. Analysering af rutine blodprøver
  • Afdeling for Biokemi og Farmakologi, Svendborg Sygehus.  Analysering af rutine blodprøver
  • Nordic Bioscience A/S, Herlev, Denmark. Analysering af specielle arvævstests i blodet
  • VLV Bio, Peviva AB, Nacka, Sverige. Analysering af specielle arvævstests i blodet
  • Siemens Healthcare A/S, Ballerup. Analysering af specielle arvævstests i blodet
  • Afdeling for Patologi, Odense Universitetshospital. Foretager patologisk vurdering af vævsprøverne fra leveren. Det vil sige, at de ser hvordan levercellerne ser ud i et mikroskop og vurderer hvor meget arvæv, fedt og inflammation der er i leveren.
  • The Royal Free Sheila Sherlock Liver Centre, Royal Free Hospital and University College London Institute for Liver and Digestive Health, London, UK. Undersøger vævsprøver af leveren med nye, digitale metoder.
  • Novo Nordisk Center for Proteine Research, Københavns Universitet og Max Planck Institute of Biochemistry, Department of Proteomics and Signal Transduction, München, Tyskland. Måler æggehvidestoffer (proteiner) i blodet og leveren.
  • Steno Diabetes Center, Gentofte, København.  Undersøger stofskifteprodukter og fedtstoffer i blod, lever, urin og afføring.
  • Novo Nordisk Center for Basic Metabolic Research (CBMR), Københavns Universitet. Undersøger genetik, betændelsesprodukter i blodet, og stofskiftehormoner. CBMR arbejder også på matematiske metoder til at samle store mængder data fra mange forskellige målinger, for at forstå det fulde sygdomsbillede.
  • Afdeling for Biokemi og Molekylærbiologi, Syddansk Universitet. Undersøger genetik, betændelsesprodukter i blodet, og stofskiftehormoner.
  • Biomedical Research Foundation, Academy of Athens, Athen, Grækenland. Undersøger hvordan gener bliver reguleret af microRNA.
  • European Molecular Biology Laboratory, EMBL, Heidelberg Universitet, Tyskland. Måler mikrobiomets (tarmfloraens) sammensætning og aktivitet i afføringsprøver; samt genaktiviteten i blod (RNA).
  • Laboratorium for leverfibrose og portal hypertension, Goethe Universitet, Frankfurt, Tyskland; og European Foundation for the Study of Liver Failure (EFCLIF), Barcelona Universitet, Spanien. Foretager dyrestudier for at be- eller afkræfte sygdomsmekanismer i mennesker.
  • Afdeling for Sundhedsøkonomi, Oslo Universitet, Norge. Undersøger sundhedsøkonomien ved nye diagnostiske tests og nye behandlinger ved alkoholrelateret leversygdom.

 

Studieansvarlig læge

Johanne Kragh Hansen

Redaktionen afsluttet: 14.12.2020