Skip to main content
FLASH

Koststudiet

Hvordan påvirker kosten diabetes type 2 og fedtlever? Koststudiet vil undersøge hvordan 2 forskellige kosttyper påvirker type 2 diabetikere og deres lever og tarmflora. Den ene kosttype følger diabetesforeningens anbefalinger, og den anden kosttype indeholder en høj andel af fedt, og en lille andel af kulhydrater (også kaldet ”LCHF”).

Af Camilla Dalby Hansen, , 14-12-2020

90% af folk med type 2 diabetes har fedt i leveren også kaldet fedtlever. På nuværende tidspunkt er vægttab den eneste kendte behandling af fedtlever. Man ved ikke hvorfor nogle mennesker udvikler fedtlever, men meget tyder på at tarmfloraens sammensætning har en stor betydning for dette. Vi vil derfor prøve at ændre på tarmfloraens sammensætning ved hjælp af 2 forskellige kosttyper, og derved håber vi på at kunne påvirke tilstanden af fedtlever. Kosttyperne vil derudover også ændre på kroppens forbrændings- og hormonelle tilstand. Dette kan have betydning for type 2 diabetes. Målet med dette studie er derfor  at finde en optimal behandling af fedtleversygdom herunder alternativ kostanbefaling til folk med type 2 diabetes.

"A Reducted-Carbohydrate Diet High in Monounsaturated fats in Type 2 Diabetes: a Six-month Study of Changes in Metabolism, Liver- and Cardiovascular Fuction (ReDuCtion)"

Videnskabsetisk id-nummer: S-20150217
Datatilsynets id-nummer: 16/21793
Start-dato for studiet: December 2016

Studiet har modtaget støtte fra:

  • Novo Nordisk Fonden (bevillingsnr. NNF16OC0021038)
  • Syddansk Universitets PhD pulje
  • Region Syddanmarks PhD pulje

Studiet er stadig i gang. Vi vil dele resultaterne så snart de er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift.

  • Afdelingen for klinisk patologi, Odense Universitetshospital. Foretager alle histologiske vurderinger af levervævet.
  • Afdeling for klinisk biokemi og farmakologi, Odense Universitetshospital. Håndterer alle vores blodprøver, herunder selve prøvetagningen, forberedelse af blodprøverne til op-bevaring, selve opbevaringen samt standart analyser. Håndterer opbevaring af afføringsprøver, spyt-prøver, urinprøver samt levervæv. 
  • Afdelingen for medicinske hormonsygdomme, Odense Universitetshospital. Har været en tæt samarbejdspartner i forbindelse med projektets opsætning, opstart og udførelse.
  • Novo Nordisk Center for Basic Metabolic Research (CBMR), Københavns Universitet. Undersøger genetiske varianter hos deltagerne.
 
Studieansvarlig læge

Camilla Dalby Hansen

Mail

Redaktionen afsluttet: 14.12.2020