Leverscreeningsstudiet
Leverscreenings-studiet undersøger, hvordan risikofaktorer som alkoholoverforbrug samt diabetes og overvægt medvirker til udvikling af leversygdom.
Hvad er Leverscreeningsstudiet?
I dag finder vi leversygdom alt for sent. Leverscreeningsstudiet er et forskningsprojekt, der ønsker at opspore leversygdom tidligere, end vi gør i dag. Derfor screener vi i de kommende år i akt 5.500 personer for skjult leversygdom.
Vi undersøger i den forbindelse, hvordan risikofaktorer som alkoholoverforbrug samt diabetes og overvægt medvirker til udvikling af leversygdom. Mange faktorer har selvfølgelig betydning i den kontekst, og derfor interesserer vi os også for, hvordan bl.a. bakteriefloraen i mundhule og tarm ændrer sig, i takt med at leveren bliver dårligere.
I tre ud af fire tilfælde opdages leversygdom for sent
Man kan udvikle leversygdom ved at drikke for meget alkohol, have diabetes eller være overvægtig. Fælles for disse tre ting er at de fører til en ophobning af fedt i leveren (kaldet fedtlever), hvilket over tid kan irritere levercellerne og medføre en kronisk betændelsestilstand, som på længere sigt kan udvikle sig til arvæv og ultimativt til skrumpelever.
Fordi der ikke er nerver i leveren, kan man ikke mærke disse forandringer, og derfor opdages leversygdom for sent i tre ud af fire tilfælde. Så sent, at det er svært at behandle, og mange ikke overlever, hvis sygdommen er udviklet alvorligt. Det vil vi i leverscreeningsstudiet gerne ændre på.
Inkluderede deltagere i Leverscreeningsstudiet
De inkluderede deltagere i Leverscreeningsstudiet, er mindst 30 år gamle og har i en periode på mindst 5 år drukket over Sundhedsstyrelsens højrisikoanbefalinger (>14 genstande/uge for kvinder, og >21 genstande/uge for mænd), har sukkersyge eller er overvægtige.
I dag finder vi leversygdom alt for sent. Leverscreeningsstudiet er et forskningsprojekt, der ønsker at opspore leversygdom tidligere, end vi gør i dag. Derfor screener vi i de kommende år i akt 5.500 personer for skjult leversygdom.
Vi undersøger i den forbindelse, hvordan risikofaktorer som alkoholoverforbrug samt diabetes og overvægt medvirker til udvikling af leversygdom. Mange faktorer har selvfølgelig betydning i den kontekst, og derfor interesserer vi os også for, hvordan bl.a. bakteriefloraen i mundhule og tarm ændrer sig, i takt med at leveren bliver dårligere.
I tre ud af fire tilfælde opdages leversygdom for sent
Man kan udvikle leversygdom ved at drikke for meget alkohol, have diabetes eller være overvægtig. Fælles for disse tre ting er at de fører til en ophobning af fedt i leveren (kaldet fedtlever), hvilket over tid kan irritere levercellerne og medføre en kronisk betændelsestilstand, som på længere sigt kan udvikle sig til arvæv og ultimativt til skrumpelever.
Fordi der ikke er nerver i leveren, kan man ikke mærke disse forandringer, og derfor opdages leversygdom for sent i tre ud af fire tilfælde. Så sent, at det er svært at behandle, og mange ikke overlever, hvis sygdommen er udviklet alvorligt. Det vil vi i leverscreeningsstudiet gerne ændre på.
Inkluderede deltagere i Leverscreeningsstudiet
De inkluderede deltagere i Leverscreeningsstudiet, er mindst 30 år gamle og har i en periode på mindst 5 år drukket over Sundhedsstyrelsens højrisikoanbefalinger (>14 genstande/uge for kvinder, og >21 genstande/uge for mænd), har sukkersyge eller er overvægtige.
- OUH´s forskningsmidler (Eliteforskningscenter, FLASH)
- EU Horizon 2020 (bevillingsnr. 6680031 og 847989)
- Novo Nordisk Fonden (bevillingsnr. NNF20OC0059393)
- Syddansk Universitets PhD-midler
Studiet er stadig i gang. Vi vil dele resultaterne så snart de er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift.
- Liver Unit, Hospital Clinic, IDIBAPS, University of Barcelona, and Centro de Investigación Biomédica en Red de Enfermedades Hepáticas y Digestivas (Ciberehd), Spanien.
- EFCLIF European foundation for the study of chronic liver failure, Barcelona, Spanien. Koordinerer EU-projektet Microb-Predict; og Goethe-Universität, Frankurt, Tyskland. Koordinerer tværeuropæisk studie vedrørende nye metoder til diagnostik og behandling af leversygdom
- CRU Lille, France. Koordinerer tværeuropæisk studie vedrørende naturhistorien for alkoholrelateret leversygdom: SALVE Consortium; study of Alcohol-related liver disease in Europe.
- Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi, Odense Universitetshospital, Odense. Undersøger de almindelige blodprøver, hvor svarene kan findes på www.sundhed.dkAfdeling for Klinisk Biokemi, Odense Universitetshospital, Svendborg. Måler den specielle arvævstest, ELF testen (Enhanced Liver Fibrosis test), i blodet.
- Nordic Bioscience A/S, Herlev, Danmark. Måler såkaldt ”protein fingerprinting”, en metode til at undersøge nydannelse og fjernelse af arvæv i leveren.
- Siemens Healthcare, Ballerup, Danmark. Donerer undersøgelsesudstyr til måling af den specielle ar-vævstest, ELF testen (Enhanced Liver Fibrosis test) i blodet.
- Patologisk afdeling, Odense Universitetshospital, Odense. Undersøger leveren for arvævsgrad, fedtindhold og betændelse.
- The Royal Free Sheila Sherlock Liver Center, Royal Free Hospital og University College London, Institute for Liver and Digestive Health, London, England. Undersøger vævsprøver af leveren med nye, digitale metoder.
- Novo Nordisk Center for Protein Research, Københavns Universitet og Max Planck Institute of Biochemistry, Department of Proteomics and Signal Transduction, München, Tyskland. Måler æggehvidestoffer (proteiner) i blodet og leveren.
- Steno Diabetes Center, Gentofte, København. Undersøger stofskifteprodukter og fedtstoffer i blod, lever, urin og afføring.
- Novo Nordisk Center for Basic Metabolic Research (CBMR), Københavns Universitet. Undersøger gene-tik, betændelsesprodukter i blodet, og stofskiftehormoner. Desuden koordinerer CBMR forskningssamarbejdet MicrobLiver. CBMR arbejder også på matematiske metoder til at samle store mængder data fra mange forskellige målinger, for at forstå det fulde sygdomsbillede.
- Biomedical Research Foundation, Academy of Athens, Athen, Grækenland. Undersøger hvordan gener bliver reguleret af microRNA.
- European Molecular Biology Laboratory, EMBL, Heidelberg Universitet, Tyskland. Måler mikrobiomets (tarmfloraens) sammensætning og aktivitet i afføringsprøver; samt genaktiviteten i blod (RNA). Desuden samler og opbevarer EMBL data fra analyser af biobankprøver hos partnere i forskningssamarbejderne GALAXY og MicrobLiver i et fælles ’datahub’.
- Vaiomer, Frankrig. Måler mikrobiomets (tarmfloraens) sammensætning i afføringsprøver samt spor af mikrobiomet i blodet.
- Afdeling for Sundhedsøkonomi, Oslo Universitet, Norge. Undersøger sundhedsøkonomien ved nye diagnostiske tests og nye behandlinger ved alkoholrelateret leversygdom.
- Afdeling for økonomi og business, Zurich Universitet. Undersøger sundhedsøkonomien ved nye diagnostiske tests og nye behandlinger ved alkoholrelateret leversygdom.
- Novo Nordisk Foundation Center for Proteine Research, Disease Systems Biology Program. Kobler studiets data til danske register.
- Afdeling for biokemi og molekylærbiologi, Syddansk Universitet, Odense. Leder af grundforskningscenteret ATLAS til undersøgelse af fedtvæv og fedtleversygdom, hvori Center for Leverforskning er partner. Leverscreeningsstudiet kan komme til at hjælpe med at validere fund derfra, men der er ingen aktuelle planer om analyser.
