Studiet om leversygdom og alkohol
Formålet med studiet er at udvikle nye, skånsomme metoder til leverundersøgelser af mennesker i risiko for leverskade på grund af alkohol. Studiet undersøger leveren hos mænd og kvinder med et tidligere eller nuværende længerevarende forbrug af alkohol, der overstiger Sundhedsstyrelsens højrisikogrænser (14 genstande/uge for kvinder, og 21 genstande/uge for mænd).
Studiet om leversygdom og alkohol undersøger de nyeste metoder til skånsom undersøgelse af leveren, og sammenligner metoderne med den nuværende standard, en vævsprøve af leveren. En vævsprøve trækker et lille stykke lever ud med en hul nål. Derefter kan lægerne i et mikroskop se hvor meget skade der er på leveren. Vi kigger særligt efter arvæv i leveren, betændelse i leveren og fedtlever. Studiet om leversygdom og alkohol undersøger både blodprøvemetoder og ultralydsmetoder, som kan bruges til at finde disse tre typer leverskade uden at skulle tage en vævsprøve af leveren.
Studiet er stoppet med at tage nye forsøgsdeltagere ind, og vi har undersøgt 463 personer. Vi er nu i fuld gang med at analysere de informationer, det væv og de blodprøver, som er blevet indsamlet. Vi indkalder også tidligere deltagere til nye undersøgelser.
Studiet om leversygdom og alkohol betød, at metoden ”Transient Elastografi”, en ultralydsbaseret måde at måle leverstivhed på, nu bruges til at undersøge mennesker med alkohol-relateret leversygdom for arvæv i leveren.
Den videnskabelige artikel kan ses HER
Maja Thiele medvirkede i Danmarks Radio’s PhD Cup 2017, hvor hun fortalte om resultaterne med leverstivhedsmåling af leveren:
Studiet om leversygdom og alkohol undersøgte også otte forskellige blodprøvemetoder til at finde arvæv i leveren. Den videnskabelige artikel kan ses HER og Maja Thiele fortalte om de nye blodprøver i TV2Fyn , se HER
Resultater fra studiet er desuden blevet brugt til en lang række artikler, både udgået fra Odense Universitetshospital og i samarbejde med andre levercentre, som alle undersøger nye tests for leversygdom. De vigtigste af artiklerne kan ses her:
- Innovationsfonden (tidligere: Højteknologifonden)
- EU Horizon2020 (bevillingsnr. 668031)
- Novo Nordisk Fonden (bevillingsnr. NNF15OC0016692)
- OUH’s frie forskningsmidler
- Region Syddanmarks postdoc midler
- Syddansk Universitets PhD midler
- A.P. Møller Fonden
- Toyotafonden
- Siemens Healthcare A/S
- Afdeling for Klinisk Biokemi, Odense Universitetshospital Svendborg. Måler den specielle arvævstest ELF testen (Enhanced Liver Fibrosis test) i blod.
- Nordic Bioscience A/S, Herlev, Danmark. Måler såkaldt ”protein fingerprinting”, en metode til at undersøge nydannelse og fjernelse af arvæv i leveren.
- The Royal Free Sheila Sherlock Liver Centre, Royal Free Hospital og University College London Institute for Liver and Digestive Health, London, England. Undersøger vævsprøver af leveren med nye, digitale metoder.
- Novo Nordisk Center for Proteine Research, Københavns Universitet, Danmark og Max Planck Institute of Biochemistry, Department of Proteomics and Signal Transduction, München, Tyskland. Måler æggehvidestoffer (proteiner) i blodet og leveren.
- Steno Diabetes Center, Region Hovedstaden, Gentofte, København. Undersøger stofskifteprodukter og fedtstoffer i blod, lever, urin og afføring.
- Novo Nordisk Center for Basic Metabolic Research (CBMR), Københavns Universitet. Undersøger genetik, betændelsesprodukter i blodet, og stofskiftehormoner. Desuden koordinerer CBMR forskningssamarbejdet i MicrobLiver. CBMR arbejder også på matematiske metoder til at samle store mængder data fra mange forskellige målinger, for at forstå det fulde sygdomsbillede.
- Institut for Molekylær Medicin, Syddansk Universitet, Odense. Afprøver en ny test til diagnostik af arvæv i leveren, MFAP4.
- Biomedical Research Foundation, Academy of Athens, Athen, Grækenland. Undersøger hvordan gener bliver reguleret af microRNA.
- European Molecular Biology Laboratory, EMBL, Heidelberg Universitet, Tyskland. Måler mikrobiomets (tarmfloraens) sammensætning og aktivitet i afføringsprøver; samt genaktiviteten i blod (RNA). Desuden samler og opbevarer EMBL data fra analyser af biobankprøver hos partnere i forskningssamarbejderne GALAXY og MicrobLiver i et fælles ’datahub’. EMBL arbejder også på matematiske metoder til at samle store mængder data fra mange forskellige målinger, for at forstå det fulde sygdomsbillede.
- Laboratorium for leverfibrose og portal hypertension, Goethe Universitet, Frankfurt, Tyskland; og European Foundation for the Study of Liver Failure (EFCLIF), Barcelona Universitet, Spanien. Foretager dyrestudier for at be- eller afkræfte sygdomsmekanismer i mennesker. Desuden koordinerer EFCLIF EU projektet Microb-Predict.A
- Afdeling for Sundhedsøkonomi, Oslo Universitet, Norge. Undersøger sundhedsøkonomien ved nye diagnostiske tests og nye behandlinger ved alkohol-relateret leversygdom.
- Afdeling for økonomi og business, Zurich Universitet. Undersøger sundhedsøkonomien ved nye diagnostiske tests og nye behandlinger ved alkohol-relateret leversygdom.
- Afdeling for genetik og cellebiologi, afsnit for molekylær genetik, Maastricht Universitet, Holland. Afprøver en ny test til diagnostik af betændelse i leveren, Cathepsin-D.
- Laboratory of Viral Metagenomics, University of Leuven. Undersøger sammensætning og funktion af virus i tarmen.
