Skip to main content
FLASH
FLASH

Deltager nr. 100 er afsluttet i ’Stop Arvæv’-studiet

Hele 100 deltagere har været igennem behandlingsstudiet, og der er nu kun de sidste 12 tilbage, før det er helt i mål.

’Stop Arvæv’-studiets sidste deltager blev fundet i juni 2020 efter et langt og sejt arbejde med rekruttering af deltagere. Studiet er et af de allerførste, der blev startet på Center for Leverforskning, og der er mange mennesker, der har bidraget undervejs. Men nu er studiet godt på vej i mål, da kun 12 deltagere mangler at blive afsluttet. Deltagerne har i halvandet år fået enten aktiv medicin eller placebo (kalkpiller). Den aktive medicin, Rifaximin, er et tarmvenligt antibiotikum, og hypotesen er, at Rifaximin kan forbedre tarmfloraen, og genopbygge tarmen som barriere mellem leveren og tarmens bakterier, og den vej igennem forhåbentlig stoppe dannelsen af arvæv i leveren. De sidste deltagere møder til afsluttende besøg til november, og vi glæder os meget til at se de første resultater derefter.
Redaktionen afsluttet: 24.08.2021