Internationalt FLASH-samarbejde publiceres i fint tidsskrift
Nyt studie fra FLASH viser, at digital assistance kan forbedre lægers mulighed for at forudsige hvem, der ender med at få svær følgesygdom og dø af alkohol-relateret leversygdom.
I et internationalt samarbejde har vi undersøgt 386 patienten med et overforbrug af alkohol. Her anvendte vi en digital teknik til at måle mængden af arvæv i leveren. Denne teknik viste sig at være rigtig god til at forudsige hvilke patienter, som på længere sigt udviklede svær følgesygdom og døde af leversygdom. Den nye teknik vil formentlig blive forbeholdt de patienter, hvor lægen vurdere, at en vævsprøve fra leveren er nødvendig for at kunne vurdere alvorligheden af leversygdom. I studiet indgik patienter fra FLASH, The Sheila Sherlock Liver Centre i London og Sir Charles Gairdner Hospital i Australien.
Studiet er støttet af EU's forsknings og innovationsprogram H2020 bevillingsnr. 668031 "GALAXY" og Novo Nordisk Fonden bevillingsnr. NNF15OC0016692 “MicrobLiver".