Ny blodprøve for leversygdom betaler sig
Mennesker i risiko for alvorlig leversygdom på grund af alkohol var tidligere henvist til unøjagtige tests og forældede udredningssystemer, når de gik til deres egen læge i håb om at blive undersøgt. Nu har et internationalt hold af forskere med Odense Center for Leverforskning i spidsen vist, at de praktiserende læger både kan redde liv og spare penge for sundhedsvæsenet ved at bruge et helt nyt system af blodprøver.
Mange mennesker med alvorlig leversygdom bliver overset til det er for sent, mens andre bliver henvist uden grund
Fedtlever er årsag til 3,3 millioner dødsfald på verdensplan årligt, mange af disse på grund af alkohol-udløst fedtlever.
”Problemet med alkoholrelateret fedtlever er, at 5-10% af mennesker med fedtlever vil ophobe arvæv i leveren (leverfibrose), som efter 10-20 år bliver til slutstadiet skrumpelever”, forklarer Aleksander Krag, professor i leversygdomme og leder af Odense Center for Leverforskning.
I disse år slås de praktiserende læger med, hvad de skal gøre for den stigende gruppe af mennesker i risiko for alvorlig leversygdom på grund af et højt alkoholindtag.
Fedtlever er årsag til 3,3 millioner dødsfald på verdensplan årligt, mange af disse på grund af alkohol-udløst fedtlever.
”Problemet med alkoholrelateret fedtlever er, at 5-10% af mennesker med fedtlever vil ophobe arvæv i leveren (leverfibrose), som efter 10-20 år bliver til slutstadiet skrumpelever”, forklarer Aleksander Krag, professor i leversygdomme og leder af Odense Center for Leverforskning.
I disse år slås de praktiserende læger med, hvad de skal gøre for den stigende gruppe af mennesker i risiko for alvorlig leversygdom på grund af et højt alkoholindtag.
Nye blodprøver på vej
Det har en gruppe forskere fra Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet nu et muligt svar på: Forskerne foreslår at udskifte forældede, unøjagtige udrednings-systemer med en helt ny sekvens af blodprøver.
I en ny videnskabelig artikel viser forskerne, at de nye blodprøver ikke bare forbedrer opsporingen af skjult leversygdom, det redder også menneskeliv og kan betale sig sundhedsøkonomisk.
”De praktiserende læger har længe efterspurgt bedre metoder til at finde de patienter, som har behov for at blive henvist til hospitalet for undersøgelse af leveren. Standarden har indtil nu været leverblodprøver, eventuelt efterfulgt af en ultralydsundersøgelse. Det er undersøgelser, som godt nok er billige, men også så unøjagtige, at mange mennesker med alvorlig leversygdom bliver overset til det er for sent, mens andre bliver henvist uden grund. Det er jo frygteligt for de patienter, som det går ud over, og koster en masse spildte ressourcer for sundhedsvæsenet”, siger Maja Thiele, lektor i leversygdomme på Center for Leverforskning
Det har en gruppe forskere fra Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet nu et muligt svar på: Forskerne foreslår at udskifte forældede, unøjagtige udrednings-systemer med en helt ny sekvens af blodprøver.
I en ny videnskabelig artikel viser forskerne, at de nye blodprøver ikke bare forbedrer opsporingen af skjult leversygdom, det redder også menneskeliv og kan betale sig sundhedsøkonomisk.
”De praktiserende læger har længe efterspurgt bedre metoder til at finde de patienter, som har behov for at blive henvist til hospitalet for undersøgelse af leveren. Standarden har indtil nu været leverblodprøver, eventuelt efterfulgt af en ultralydsundersøgelse. Det er undersøgelser, som godt nok er billige, men også så unøjagtige, at mange mennesker med alvorlig leversygdom bliver overset til det er for sent, mens andre bliver henvist uden grund. Det er jo frygteligt for de patienter, som det går ud over, og koster en masse spildte ressourcer for sundhedsvæsenet”, siger Maja Thiele, lektor i leversygdomme på Center for Leverforskning
Brug gamle kendinge smartere og suppler med de nyeste landvindinger
Forskerne viser nu, hvis man kombinerer de gammelkendte leverblodprøver i nye algoritmer - en ligning, der kombinerer flere blodprøver til ét tal - kan man faktisk få et meget mere nøjagtigt tal for risikoen for leversygdom, end hvad den enkelte blodprøve kan sige.
Derudover kom der sidste år en helt ny blodprøve - ELF testen (enhanced liver fibrosis test) - som meget nøjagtigt afspejler arvæv i leveren. ELF testen er næsten lige så nøjagtig som leverstivhedsmåling, en test, som kun er tilgængelig på hospitalsafdelinger med speciale i leversygdomme.
ELF testen har vist sig at være en sand landvinding for diagnostik af leversygdomme, idet den er betydelig mere nøjagtig end nogen anden blodprøve. Den klinisk biokemiske afdeling på OUH Svendborg udbyder blodprøven som det eneste laboratorium i Skandinavien.
Forskerne viser nu, hvis man kombinerer de gammelkendte leverblodprøver i nye algoritmer - en ligning, der kombinerer flere blodprøver til ét tal - kan man faktisk få et meget mere nøjagtigt tal for risikoen for leversygdom, end hvad den enkelte blodprøve kan sige.
Derudover kom der sidste år en helt ny blodprøve - ELF testen (enhanced liver fibrosis test) - som meget nøjagtigt afspejler arvæv i leveren. ELF testen er næsten lige så nøjagtig som leverstivhedsmåling, en test, som kun er tilgængelig på hospitalsafdelinger med speciale i leversygdomme.
ELF testen har vist sig at være en sand landvinding for diagnostik af leversygdomme, idet den er betydelig mere nøjagtig end nogen anden blodprøve. Den klinisk biokemiske afdeling på OUH Svendborg udbyder blodprøven som det eneste laboratorium i Skandinavien.
Positive resultater både klinisk og økonomisk
Nu har forskerne taget skridtet videre og viser, at det også kan betale sig at bruge de nye blodprøver.
"Det mest omkostningseffektive er at måle ELF-testen, og hvis den er for høj, da sende patienten til måling af leverstivheden på hospitalsafdeling. Det finder skjult leversygdom med 96% nøjagtighed og giver en beregnet overlevelsesgevinst på mere end tre år uden sygdom”, forklarer Aleksander Krag.
Resultaterne bliver godt modtaget af Jens Søndergaard, der er professor ved Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet: ”det er meget spændende og klinisk relevante resultater, hvor det vil være spændende se på, hvordan metoden kan anvendes i almen praksis.”
Nu har forskerne taget skridtet videre og viser, at det også kan betale sig at bruge de nye blodprøver.
"Det mest omkostningseffektive er at måle ELF-testen, og hvis den er for høj, da sende patienten til måling af leverstivheden på hospitalsafdeling. Det finder skjult leversygdom med 96% nøjagtighed og giver en beregnet overlevelsesgevinst på mere end tre år uden sygdom”, forklarer Aleksander Krag.
Resultaterne bliver godt modtaget af Jens Søndergaard, der er professor ved Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet: ”det er meget spændende og klinisk relevante resultater, hvor det vil være spændende se på, hvordan metoden kan anvendes i almen praksis.”
Nye smarte strategier
Aleksander Krag, Maja Thiele og deres forskerkolleger håber, at ELF-testen på sigt bliver standard for praktiserende læger.
”Testen er desværre stadig dyr og er endnu ikke frit tilgængelig for de praktiserende læger. Derfor har vi også regnet ud, at de praktiserende læger som alternativ i første omgang kan bruge algoritmerne ud fra de almindelige levertal og kun måle ELF testen, hvis den første beregning giver anledning til bekymring.”
Med de nye forskningsresultater i hånden ser forskerne på Odense Center for Leverforskning frem til, at praktiserende læger sammen med sundhedspolitikerne i Region Syddanmark og øvrige danske regioner forhåbentlig vil tage resultaterne til sig og indføre de nye tests, som er mere moderne og nøjagtige og samtidig sundhedsøkonomisk bæredygtige.
Aleksander Krag, Maja Thiele og deres forskerkolleger håber, at ELF-testen på sigt bliver standard for praktiserende læger.
”Testen er desværre stadig dyr og er endnu ikke frit tilgængelig for de praktiserende læger. Derfor har vi også regnet ud, at de praktiserende læger som alternativ i første omgang kan bruge algoritmerne ud fra de almindelige levertal og kun måle ELF testen, hvis den første beregning giver anledning til bekymring.”
Med de nye forskningsresultater i hånden ser forskerne på Odense Center for Leverforskning frem til, at praktiserende læger sammen med sundhedspolitikerne i Region Syddanmark og øvrige danske regioner forhåbentlig vil tage resultaterne til sig og indføre de nye tests, som er mere moderne og nøjagtige og samtidig sundhedsøkonomisk bæredygtige.
