Skip to main content
FLASH

Abstinenser fucker med både din krop og din hjerne

Mens fysiske abstinenser kan være slemme, endda livfarlige, er det ofte de psykiske abstinenser som fører til tilbagefald.

Af Maja Thiele, , 29-03-2022

Mange bruger nytåret som anledning til at love sig selv rygestop, mindre alkohol, og smallere hofter. Lige så mange ved, hvor svært det kan være.

Hvis du er én af dem, som år efter år forgæves har forsøgt at kvitte smøgerne eller alkoholen første januar, så er det sandsynligvis fordi abstinenserne har fået has på dig.

Uanset om man er afhængig af nikotin, alkohol, eller heroin, så er mekanismerne bag abstinenser overraskende ens. Abstinenser starter i hjernen, men breder sig hurtigt til resten af kroppen.

Ens egen krop er altså den værste fjende i kampen for at komme ud af sin afhængighed. Heldigvis forsvinder de fysiske abstinenser typisk indenfor den første uge, men de psykiske abstinenser kan fortsætte i mange år.

Fysiske abstinenser

Psykiske abstinenser

Hovedpine

Kvalme og opkast

Høj puls

Højt blodtryk

Rysten på hænderne

Hyperventilation

Sveden

Muskelsmerter

Søvnbesvær

Diarre

Feber

Kramper

Syns- og hørehallucinationer

Akut, nærmest uimodståelig trang til stoffet, typisk udløst af en særlig begivenhed eller situation.

Uro og irritabilitet

Øget appetit, eller appetitløshed

Koncentrationsbesvær

Initiativløshed

Manglende selvkontrol

Depression

Angst

Paranoia

Delir

Planer, handlinger og (tvangs-)tanker der drejer sig om stoffet

Sådan opstår afhængighed

Abstinenser opstår fordi hjernen udvikler tolerans overfor et stof. Stoffet kan være nikotin, alkohol, morfin, ja, nogle påstår endda at man kan blive afhængig af sukker, selvom forskerne har delte meninger om sukkerafhængighed.

Tolerans viser sig ved, at hjernens belønningssystem gradvist udtrættes af gentagent brug, hvorefter der skal mere og mere af det afhængighedsskabende stof til, for at udløse samme effekt som efter første forsøg.

Man bliver altså ikke afhængig første gang, man prøver at ryge. End ikke heroin, som er det mest afhængighedsskabende stof, gør én afhængig efter en enkelt gang.

 

Stoffer overopheder hjernens belønningssystem

Det afhængighedsskabende stof virker ved at ’overophede’ hjernens belønningssystem.

Umiddelbart efter man inhalerer sin nikotinrøg, sniffer banen med kokain, eller bunder de to tequilashots ved baren, bades hjernens synapser i unaturligt høje niveauer af signalstoffer som udløser glæde, velbehag, følelsesmæssig ro, og i nogle tilfælde endda eufori.

Det kan også forklare hvorfor trangen efter et stof kan vare ved i årevis efter man er stoppet. Hjernen kan simpelthen ikke få samme ’kick’ ad naturlig vej, som ved det gamle stofbrug.

 Læs mere: 'Hvorfor skader alkohol leveren'

Afhængighed påvirker følelser, sult og meget mere

Det vigtigste signalstof for belønningssystemet, der styrer følelser som velbehag og ro, hedder dopamin. Også serotonin, endorfiner, og det hæmmende signalstof GABA spiller vigtige roller, når belønningssystemet aktiveres af afhængighedsskabende stoffer – og når kroppen mangler stofferne.

Belønningssystemet hører til det limbiske system, et evolutionært oldgammelt område dybt i hjernen, som styrer nogle af de simpleste funktioner: følelser, sult og tørst, seksualdrift, hukommelse og indlæring, fordøjelse, salt- og vandbalance, hjerterytme, blodtryk og stofskifte.

Dét at belønningssystemet sidder i det limbiske system forklarer også hvorfor det ikke bare er hjernen, men hele kroppen, som lider når man får abstinenser.

 Læs mere: ''Druk' i virkeligheden: Hvad ville en konstant promille på 0,5 gøre ved dig?'

Derfor lider kroppen under abstinenser

Når hjernen først har udviklet tolerans, er den vænnet til den daglige dosis af stof.

Når så den daglige dosis ikke ankommer som forventet, mangler det limbiske system sit vanlige bad af signalstoffer, og reagerer derfor ved spille Rasmus Modsat: Følelser af ro, udadvendthed og glæde vendes til uro, irritabilitet og nedtrykt sindsstemning.

Det autonome nervesystem bliver overaktivt hvilket giver høj puls, højt blodtryk, svedtendens, rysten på hænderne, tynd mave, og kvalme.

 

Fysiske absistenser kan give tilbagefald

De fysiske abstinenser kan sagtens være så slemme, at det får én til at falde tilbage til den dårlige vane. Fysiske abstinenser kan kræve akut indlæggelse og behandling, og endda være livsfarlige på grund af kramper, bevidsthedsløshed, og overophedning.

Derfor behandler man typisk abstinenser ved at give noget, som minder om det stof, hjernen og resten af kroppen mangler: Nikotinplaster eller tyggegummi til trængende ex-rygere, benzodiazepiner til alkoholabstinenser, metadon til personer med et heroinmisbrug.

Det kan holde de fysiske abstinenser væk, mens man trapper langsomt ned og vænner hjernen til et liv uden stoffet.

 

De psykiske abstinenser forfølger dig i årevis

Akutte abstinenser viser sig dog ikke kun fysisk, men også psykisk i form af eksempelvis uro, koncentrationsbesvær, ændret appetit, og ændret humør. Der er endda undersøgelser som viser, at langvarig afhængighed kan ændre det limbiske system permanent.

Det forklarer, hvorfor psykiske abstinenser kan vare mange år, typisk ved at særlige situationer, lugte, eller lyde fremkalder en stærk, næsten uimodståelig, trang til stoffet. De psykiske følgevirkninger kan i værste fald også vise sig som tendens til depression eller angst.

Et sløvt limbisk system kan nemlig ikke fremkalde samme positive følelser ved de ting, som vi mennesker normalt bruger til at aktivere belønningssystemet: dans og musik, socialt samvær eller forelskelse med mere.

Derfor vil det ofte være de psykiske abstinenser, som fører til tilbagefald, fordi de kan forfølge én i årevis, i modsætning til de fysiske abstinenser.


Skrevet af ...

Maja Thiele, professor ved FLASH. Denne artikel er oprindeligt publiceret på Forskerzonen på Videnskab.dk

mail

Du kan selv gøre meget for at overvinde abstinenserne

Der er altså god grund til, at det er ekstra svært at ændre vaner, når de er forbundet med afhængighed. Hér er fire gode råd, som måske kan give lidt ekstra medvind:

  • Forbered dig mentalt på at stoppe, og planlæg dit ryge/alkohol/cannabis/kokain/stof-stop. Mange tager tilløb i år eller måneder, før det lykkes at gennemføre store forandringer.
  • Hvis du er en af dem, som får fysiske abstinenser, så hav abstinensmedicin klar til at dulme dem. Ingen afvænningsspecialister anbefaler en kold tyrker.
  • Involver venner og familie. Jo flere der véd du er i gang med at stoppe, desto flere kan bakke op om dig, og tage de hensyn som eventuelt skal tages. Husk at der ikke er noget flovt i at være afhængig, og gerne ville stoppe. Tvært i mod.
  • Lav en liste over hvilke positive effekter der har været ved stof-bruget. Det kan eksempelvis være sociale effekter, dulmede nerver, pauser i hverdagen, sænkede parader, bedre danseben, eller bare fordi ’det gør alle andre i min omgangskreds’. Planlæg derefter hvordan du kan undgå at miste de gode ting i forbindelse med stof-ophøret, eksempelvis ved at erstatte dem med andre positive oplevelser.

Top 10 over afhængighedsskabende midler:

Herunder kan du se en liste over de 10 mest afhængighedsskabende midler. I toppen finder du blandt andet heroin og tobak, mens beroligende lægemidler og alkohol indtager midten, og i bunden findes cannabis.

I siden af skemaet kan du se, om stoffet er et ’upper’ eller ’downer’-stof. Begreberne bruges populært til at skelne mellem den akutte effekt af stofferne: Uppere gør brugerne mere aktive, hurtige, energiske; downere gør brugerne rolige, afslappede og sløve. Alkohol er i begyndelsen en upper, men fra en promille på cirka 0,8 og opefter vil de sløvende effekter dominere mere og mere.

Top 10 afhængighedsskabende midler (https://doi.org/10.1016/S0140-6736(07)60464-4)

Upper eller downer?

  1. Heroin

Downer

  1. Kokain1

Upper

  1. Tobak/Nikotin

Upper

  1. Metadon2

Downer

  1. Barbiturater3

Downer

  1. Alkohol

 

Både upper og downer

  1. Benzodiazepiner4

Downer

  1. Amfetamin

 

Upper

  1. Ketamin5

Downer

  1. Cannabis

Både upper og downer

Graden af afhængighed blev vurderet udfra tre kriterier: (1) hvor høj grad af velbehag man oplever ved at tage stoffet – her topper heroin og kokain listen, mens alkohol og tobak er på en delt tredjeplads. (2) graden af psykologisk afhængighed – her er alkohol helt nede på en 7. plads, mens tobak indtager tredjepladsen efter heroin og kokain. (3) Fysisk afhængighed – heroin er uden sammenligning det mest fysisk afhængighedsskabende stof af alle, med tobak på en delt tredjeplads sammen med benzodiazepiner og barbiturater, og alkohol på 6. pladsen.

 

1Dækker også rygekokain (crack). 2Lægemiddel der hører til gruppen af opioider. Det mest kendte opioid er morfin, et stærkt smertestillende medicin. Opioid-navnet stammer fra opiumsvalmuen, som bruges til at producere heroin. 3Stærkt beroligende lægemidler; bruges lejlighedsvist ved epileptiske anfald, narkose, eller til at behandle svære abstinenser. 4Stærkt beroligende lægemidler; visse sovepiller indeholder benzodiazepin. 5Et kraftigt bedøvelsesmiddel, som især dyrlæger bruger til narkose; heraf øgenavnet horse tranquilizer.


Redaktionen afsluttet: 29.03.2022