Vær med til at skabe fortællingen om ’fremtiden på landet’
Ny sommerskole sætter fokus på fremtidens landdistrikter.
Ideer og fortællinger om landsbyer og landdistrikter tager ofte udgangspunkt i fortiden og spiller på en splittelse mellem by og land.
I de dominerende fortællinger er landdistrikterne derfor generelt på tilbagegang, mens velstand og fremgang kun sker i byområderne.
Disse fortællinger er dog vildledende, og sammen med ZEIT-Stiftung Ebelin und Gerd Bucerius ønsker vi at diskutere nye perspektiver og tilgange til spørgsmålet om, hvad landdistrikterne er, og hvad de bør være i fremtiden.
Det sker på en sommerskole i den dansk-tyske grænseregion den 19. – 23. september 2022.
Sommerskolen har som formål at styrke netværket og samarbejdet mellem praktikere, forskere og lokale aktører i blandt andet Danmark og Tyskland.
Arbejder du med, forsker du i, eller interesserer du dig for landdistrikterne, så læs mere og tilmeld dig sommerskolen her.
OBS: Ansøgningsfristen er forlænget til den 10. juli 2022.