Paradokset ved den digitale eksklusion på landet

Af: Barbara Fersch, lektor og projektleder på projektet REACT, Annette Aagaard Thuesen, lektor, og Egon Noe, professor, Center for Landdistriktsforskning, Syddansk Universitet

Digitalisering er i mange år blevet hyldet som en væsentlig del af løsningen på mange af velfærdsstatens udfordringer. Under coronapandemien har vi da også lært, at det faktisk er muligt, at services kan leveres og bruges digitalt. Siden da er der opstået et hav af onlineog e-health-muligheder, såsom apps og skærmtilbud, som kan bruges til bl.a. at monitorere helbredet og kommunikere med velfærdsprofessionelle.

De nye apps og skærmtilbud fremstår især som oplagte på landet, hvor afstandene til sundhedscentre, læger og hospitaler er større. Forskning peger på potentialer ved de digitale tilbud, som åbner mulighed for, at de ikke kun er "dårligere erstatninger". Hvis de bliver implementeret med fokus på sociale aspekter, kan de bidrage til et styrket tilbud, som kan forbedre relationerne mellem borgerne og de velfærdsprofessionelle.

Den meget forcerede digitalisering af det offentlige, som vi oplever i Danmark, rummer dog en betydelig risiko for nye former for eksklusion af en gruppe borgere, som kan betegnes som digitalt udfordrede, eller som har fravalgt at omstille sig til et digitalt hverdagsliv med smartphone og internet.

Eksklusionsdiskussionen har indtil videre for det meste taget afsæt i borgernes digitale adgang til det offentlige gennem MitID, som "by default" helst skal ske papirløst og automatiseret. Et fravalg af det digitale skal ske som et aktivt valg, hvilket har ført til en gråzone af MitID-brugere, som officielt er digitale, men har problemer med brugen af MitID-platformen. Konsekvenserne af denne gråzone har været, at borgere f.eks. har mistet dagpenge, fordi de ikke har kunnet finde ud af at svare på breve i deres e-Boks indenfor svarfristen. Og selvom der formelt findes en ret til at takke nej til MitID og den digitale adgang, viser det sig i praksis at være meget vanskeligt indenfor et system, som slet ikke er indstillet på ikke-digitale borgere.

Ser man på udviklingen i de kommunale sundheds- og velfærdsafdelinger, kan man blive bekymret for, om lignende dynamikker fremadrettet vil gøre sig gældende i forhold til de digitaliserede sundheds- og velfærdsservices. Det stiller nogle grundlæggende spørgsmål til retfærdigheden i tilbuddene i den digitaliserede velfærdsstat: Hvordan sikrer vi, at der er lige adgang for alle?

Indtil videre er de fleste digitale sundheds- og velfærdsservicetilbud frivillige, og de eksisterer side om side med ikke-digitale services. Men i en situation, hvor der mangler arbejdskraft til stort set alle sundheds- og velfærdsopgaver, er der en udvikling i gang i retning af en massiv udvidelse af det digitale, for eksempel i hjemmeplejen. En aktuel rapport fra Region Syddanmark viser en stor eksklusionsrisiko i det syddanske område. 20 procent af befolkningen i regionen har ikke tilstrækkelige digitale sundhedskompetencer til aktivt at bruge digitale sundhedstilbud, dvs. at bruge dem på en måde, så de virkelig kan hjælpe og indfri deres potentiale.

I projektet REACT, der har til formål at udvikle en løsning til at skabe mere inklusion i digitale sundheds- og velfærdstjenester i landdistrikterne, har vi i de seneste måneder været i kontakt med velfærdsprofessionelle i den kommunale frontlinje. De fortæller, at udfordringerne er forskelligartede og komplekse. Udfordringerne vedrører f.eks., at borgerne ikke ejer de krævede elektroniske devices, at borgerne har problemer med at tilgå apps igennem MitID, og at borgerne har problemer med at klikke det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Som en af de velfærdsprofessionelle udtrykker det, er deres erfaring, at "alt kan ske", og at det derfor kan gå galt på rigtig mange måder.

Rapporten fra Region Syddanmark viser også, at eksklusionsrisikoen især er stor på landet. I de tættest befolkede byområder er det 11 procent af befolkningen, som ikke har tilstrækkelige digitale sundhedskompetencer, mens det i de tyndest befolkede områder i Region Syddanmark gælder for 28 procent af befolkningen.

Højere alder og lavere uddannelsesbaggrund spiller en rolle for de digitale sundhedskompetencer - og heri ligger også årsagen til forskellene. Den demografiske profil af befolkningen på landet (som er ældre og kortere uddannede end gennemsnittet af bybefolkningen) betyder, at en større andel af befolkningen er i farezonen for digital eksklusion.

Situationen er nærmest paradoksal - dem, som potentielt kunne have mest gavn af digitale tilbud pga. infrastrukturen og afstanden, er samtidigt den del af befolkningen, hvor eksklusionsrisikoen er størst. Det vil potentielt være med til at forstærke den sociale ulighed mellem land og by yderligere.

Til at forebygge og undgå de nye former for eksklusion er det for det første nødvendigt at tage udfordringen alvorligt. Det betyder, at udfordringen skal tænkes ind allerede i design og udrulning af nye digitale tilbud. Her er det vigtigt, at man holder fokus på, at de digitale velfærds- og sundhedsservices er inkluderende, og at der er reelle muligheder for, at folk kan læres op i de færdigheder, de har brug for for at være med.

For nogen er oplæring en mulighed, men der vil fortsat være en del af befolkningen, der vil være digitalt udfordrede af den ene eller anden grund. Her er det vigtigt, at de digitale systemer, og aktørerne i og omkring dem, indretter sig efter disse borgere - og ikke omvendt.

For det andet skal retten til at være ikke-digital tages alvorligt og ikke kun være en proforma mulighed. De sundhedsprofessionelle skal både have redskaber til at identificere de digitalt udfordrede, og så skal de kunne tilbyde reelle alternativer.

Hvis ikke det sker, kommer vi til at se mange flere alvorlige konsekvenser af digital eksklusion.

Kronikken er baseret på forskningsprojektet REACT - Rural e-Health Facilitators, der har modtaget støtte fra EU's uddannelsesprogram Erasmus+. Læs mere om på på REACTs hjemmeside.

Kronikken er bragt i Jysk Fynske Medier i Erhverv+, torsdag den 31. august 2023.