Vi trækker vod ved CLF og sætter resultater i spil ift. strategisk landsbyplanlægning

Ét af fokusområderne de seneste år hos Center for Landdistriktsforskning har været et forskningsprojekt omkring strategisk landsbyplanlægning, der skal give landets kommuner redskaber til at løse opgaven.

Men hvad er strategisk landsbyplanlægning? Hvad findes der af udgivelser og vejledninger? Og hvilke resultater kan I bruge til at skabe det attraktive liv i landdistrikterne?

I dette notat opsummerer lektor Annette Aagaard Thuesen og studentermedhjælper Karoline Lautrup-Nielsen arbejdet indtil videre og sætter forskningsresultaterne fra to udgivelser i spil i forhold til strategisk landsbyplanlægning. 

Strategisk landsbyplanlægning: Tilgængelige udgivelser

Strategisk planlægning for landsbyer falder som forskningsområde ind under indsatsområder vedrørende Institutionelle rammer og Lokal organisering og selvorganisering i Center for Landdistriktsforsknings strategi. Strategisk planlægning for landsbyer opstod som en del af planloven i 2018/2019 som en opfølgning på en anbefaling fra Udvalget for levedygtige landsbyer om at tilgå udvikling af landsbyer mere sammenhængende for sikring af levedygtige landsbyer (Udvalget for Levedygtige landsbyer, 2018). Efterfølgende har kommunerne arbejdet med at implementere strategisk planlægning for landsbyer i deres plan- og landdistriktsarbejde. Hertil har det bl.a. været muligt at tage afsæt i en metode udviklet af Realdania/Hjortkær (2021), et inspirationskatalog udarbejdet af Center for Landdistriktsforskning og en vejledning udgivet af Bolig og Planstyrelsen (2021). Overordnet set er der dog metodefrihed for kommunerne. Et eksempel på en nogenlunde færdigbearbejdet tilgang til det nye lovkrav kan ses hos Randers Kommune (2021) i kommunens strategi for udvikling af landdistrikter i Randers Kommune.

Lovkravet lægger op til, at kommunerne skal kortlægge udviklingspotentialet og udfordringerne, som kommunens landsbyer står overfor. De skal understøtte udvikling af levedygtige landsbyer, fremme en differentieret og målrettet udvikling af landsbyer og beslutte sig for målsætninger og indsatser for udvikling af landsbyer.

Inspirationskataloget udarbejdet i 2021 viste, at der er stor forskel på kommunernes implementering af lovkravet, og hvor langt man er kommet, og at der derfor kan være god ræson i at følge op med dataindsamling hos kommunerne i de kommende år, for at få afdækket hvilke modeller, der tegner sig. 

Nyttig viden for strategisk landsbyplanlægning fra allerede udgivne rapporter

Her vil vi rette fokus mod data fra:

1. en spørgeskemaundersøgelse med lokalråd og borgerforeninger i hele landet gennemført ved Center for Landdistriktsforskning i 2020 (Thuesen et al., 2022) og udgivet under titlen ”Lokale med på råd og borgere i forening – Kortlægning af lokalsamfundsforeningers udbredelse, karakteristika, aktiviteter og samarbejde”
   
   
2. en spørgeskemaundersøgelse med borgere bosiddende i landdistrikterne i Region Syddanmark om ”Det attraktive liv i landdistrikterne” gennemført i 2021 ved Region Syddanmark (2022) i et samspil med ansatte ved Center for Landdistriktsforskning.

Det gør vi på grund af, at kommunerne, for at nå i mål med den strategiske planlægning for landsbyer, kan have gavn af viden om lokalrådene/borgerforeningernes og landsbyborgernes synspunkter og handlinger. Vi gør det desuden fordi, det kan relateres til et ph.d.-projekt som gennemføres om strategisk planlægning for landsbyer ved Center for Landdistriktsforskning. Tilgangen i ph.d.-projektet fokuserer på landsbyernes perspektiv på strategisk planlægning for levedygtige landsbyer og aktiv borgerinddragelse i kommunernes planlægning. 

Hvad kan undersøgelsen ”Lokale med på råd og borgere i forening” fx bidrage med?

Data kan afsløre mønstre, som der kan tages højde for i arbejdet med at virkeliggøre strategisk landsbyplanlægning i Danmark. Det gælder hovedsageligt den del af den strategiske landsbyplanlægning, der handler om at understøtte, samarbejde med og kapacitetsopbygge lokalsamfund og kommuner.

En af de bærende roller i at fremme udviklingen i lokalsamfundet, og herved sikre det gode hverdagsliv på landet, er de frivillige borgere, som bruger deres tid og ressourcer i lokalforeningerne. Det er derfor relevant for kommunen at kende til nogle af de udfordringer, som lokalforeningerne står over for, specielt de udfordringer, som involverer kommunen. Ydermere er det vigtigt, at man som kommune har kendskab til, hvordan og hvornår foreningerne udviser tilfredshed med deres frivillige arbejde. Udfordringer og tilfredsheder kan have indflydelse på de frivilliges motivation til at engagere sig i lokalsamfundet.

Ovenstående belyses netop i spørgeskemaundersøgelsen, som blev udgivet i 2022. Her ses der hovedsageligt to udfordringer. Den første udfordring drejer sig om, at de adspurgte foreningsrepræsentanter finder det svært at skaffe nye medlemmer til bestyrelsen. Den anden udfordring handler om, at respondenterne finder det svært at få indflydelse på kommunale beslutninger. Derudover i takt med den første udfordring opleves der også vanskeligheder med at få lokalbefolkningen til at engagere sig.

På trods af disse nævnte udfordringer, er størstedelen af de adspurgte foreningsrepræsentanter tilfredse eller meget tilfredse med foreningens resultater, og kun 9 % angiver, at de enten er utilfredse eller meget utilfredse. Dette er positivt og vidner om, at udfordringerne såsom at skaffe frivillige, samt at få indflydelse på kommunen ikke som sådan demotiverer de adspurgte foreningsrepræsentanter – der skal så at sige mere til.

Samme spørgeskemadata giver mere dybdegående viden om samspillet mellem lokalforeningen og kommunen. Her ses det, at over halvdelen af respondenterne udtrykker, at deres forening deltager i faste møder med kommunen. Dog ses der en forskel i, hvem der deltager i sådanne møder i forhold til urbaniseringsgraden og afstanden til nærmeste rådhus.

I tæt befolkede områder deltager 87 % af foreningerne i faste møder med kommunen, mens det kun er 51 % af foreningerne i tyndt befolkede områder, som gør dette. Lignende tendens ses også i forhold til, hvor lang afstanden er til nærmeste rådhus. Blandt lokalforeninger med en afstand på 0 – 5 km, deltager 74 % af disse i faste møder med kommunen, mens kun 53 % af lokalforeninger med en afstand på 16 km eller derover gør dette.

Dette kan måske skyldes, at lokalforeninger i tyndere befolkede områder kan opleve en form for hindring, som både kan være fysisk og/eller mental. Der kan både være geografisk langt til kommunens centrum samt føles som langt.

Disse aspekter knyttet til urbaniseringsgrad og afstand er vigtige at overveje i kommunens fastlæggelse af tilgang i den strategiske planlægning for landsbyer.

Det er også interessant at vide, hvorvidt det hovedsageligt er kommunen, foreningen eller en blanding, som tager initiativ til disse møder. Her ses det, at over halvdelen af de adspurgte mener, at det i høj grad eller meget høj grad er kommunen, mens omtrent en tredjedel mener, at det er lokalforeningerne, som er initiativtageren.

Når det drejer sig om, hvem der fastsætter dagsordenen til disse møder, er det mere ligeligt fordelt, idet 31 % af foreningsrepræsentanterne angiver, at det i høj grad eller meget høj grad er kommunen, mens der er 28 %, som angiver, at det er foreningerne, der fastsætter dagsordenen.

Slutteligt mener halvdelen af foreningsrepræsentanterne, at møderne i høj grad eller meget høj grad er kendetegnet ved, at det er kommunen, der orienterer lokalsamfundsforeningerne, dog angiver den anden halvdel, at det er lokalforeningerne, som orienterer kommunen. 

Der ses et bemærkelsesværdigt mønster i svarene, som respondenterne har angivet i forhold til ovenstående data. De lokalforeningsrepræsentanter, der mener, at det er kommunen, som tager initiativ til møderne, mener ligeledes, at det er kommunen, som fastsætter dagsordenen, samt at det er kommunen, som orienterer foreningen. Det samme mønster gælder omvendt for de lokalsamfundsforeninger, som angiver at de tager initiativ til mødeafholdelsen. Disse foreninger angiver også, at de er med til at sætte dagsordenen, og at det er dem, der orienterer kommunen.

Hermed kan det tænkes, at man både som forening og kommune tildeles en bestemt rolle af den anden part – enten bevidst eller ubevidst. Og det kan være svært at bryde med de roller. Hvis det for eksempel altid har været kommunen, som har haft den bærende rolle, kan det være udfordrende for en lokalforening at ændre på dette.

På trods af ovenstående, er 72 % af de adspurgte foreningsrepræsentanter tilfredse eller meget tilfredse med samspillet med kommunen. Der ses dog en sammenhæng mellem foreningernes tilfredshed med samspillet, og hvorvidt foreningerne bliver taget med på råd ved afgørelser af betydning for lokalsamfundet. Og resultatet er tydeligt: Jo mere en forening bliver taget med på råd, jo mere tilfreds er den med samspillet med kommunen. Dette vidner om, at det er vigtigt at prioritere samt at afsætte ressourcer til at få inddraget lokalsamfundsforeningerne, da det ser ud til at være godt givet ud i sidste ende.

Afslutningsvist er det væsentligt at have in mente i kommunerne, at det i langt de fleste tilfælde er frivillige kræfter, som bærer en stor del af udviklingen i lokalsamfundet. Dermed kan det have en betydning for de frivilliges motivation til at engagere sig, hvorvidt de oplever, at kommunen værdsætter deres arbejde. Det tyder på, at de adspurgte oplever, at kommunen gør dette, idet næsten halvdelen angiver, at de i høj grad eller meget høj grad oplever anerkendelse fra kommunes side. Dog oplever over en tredjedel af respondenterne det modsatte. Man kan derfor argumentere for, at der er plads til forbedringer på dette område, og at det kan være et muligt fokuspunkt for en kommune i fastlæggelsen af kommunens tilgang til strategisk landsbyplanlægning.

Hvad kan data fra Region Syddanmarks ”Det attraktive liv i landdistrikterne” fx bidrage med?

Undersøgelsen har fokus på, hvordan man øger borgernes livskvalitet i landdistrikterne ved at undersøge borgernes oplevelse af fællesskabsfølelse samt stedstilknytning, og herigennem hvordan et landdistrikt kan være attraktivt og levedygtigt. Rapporten definerer landdistrikter som en fælles betegnelse for områder med færre end 200 indbyggere samt byer med 200-3.000 indbyggere.

Region Syddanmarks rapport viser, at følelsen af at høre til et fællesskab er væsentlig for et lokalsamfunds attraktivitet. Ud af de 901 adspurgte borgere har 57 % angivet, at de i meget høj eller i høj grad føler sig som en del af et fællesskab i deres lokalområde. Dog angiver 15 %, at de i mindre grad eller slet ikke føler sig som en del et fællesskab.

Manglen på at høre til et fællesskab kan påvirke, om man overvejer at flytte - og et dalende indbyggertal er ikke det bedste tegn på en levedygtig landsby. Det ses i undersøgelsen, at 34 % af respondenterne, som i mindre grad eller slet ikke føler sig som del af et fællesskab, overvejer at flytte. Derimod overvejer kun 10 % af respondenterne, som i meget høj eller høj grad føler sig som del af et fællesskab, at flytte.

Når man føler sig som en del af et fællesskab, er man tilbøjelig til at have en tilknytning til lokalområdet. Undersøgelsen viser, at 74 % af respondenterne, som i meget høj eller høj grad føler sig som en del af et fællesskab, ligeledes har en meget høj eller høj grad af tilknytning til lokalområdet. Hvis man derimod vender det om, og ser på respondenterne, som i mindre grad eller slet ikke føler sig tilknyttet, er det kun 17 %, der i meget høj eller i høj grad føler, at de er en del af et fællesskab. Hermed er der en tydelig sammenhæng mellem fællesskabsfølelsen og stedstilknytningen.

Data viser desuden, at det at have familie og venner tæt på har indflydelse på følelsen af tilknytning til lokalområdet. Hvorvidt man har boet hele sit liv, er tilbageflytter eller tilflytter til lokalområdet, påvirker også, om man føler sig som en del af et fællesskab. Tilflyttere føler i lidt lavere grad, at de er en del af fællesskabet i lokalområdet.

Hvis man føler tilknytning til lokalområdet, er man i højere grad involveret i at skabe et godt fællesskab i lokalområdet, og man er i højere grad involveret i frivilligt arbejde.

I forhold til al ovenstående data, kan kommunen involvere sig ved at gå i samspil med lokalområderne om at øge mulighederne for at mødes og herved danne fællesskaber i de enkelte landområder, som derigennem vil øge borgernes stedtilknytning.