Skip to main content
graenseregionsforskning
projekt

Strategisk energiplanlægning på tværs af det dansk-tyske energisystem

DG RESUL-LT v.0 undersøger, hvordan strategisk energiplanlægning på tværs af det dansk-tyske energisystem kan styrke den lokale energiomstilling som en katalysator for grøn erhvervsudvikling, jobskabelse og vækst i landdistrikterne.

’DG RESU-LT v.0‘ samler aktører i den dansk-tyske grænseregion, der har interesse i at styrke den lokale og regionale energiomstilling ved at bidrage til optimering af det grænseoverskridende energisystem på tværs af Danmark og Tyskland.

Forprojektet har til formål at samle de relevante aktører om en projektansøgning til hovedprojektet DG RESU-LT (Danish German Renewable Energy Storage & Utilization – Local Transition). Hovedprojektet vil især fokusere på gevinsterne ved at integrere en fremtidig PtX-infrastruktur og -produktion med andre relevante sektorer i grænseregionen.

Center for Grænseregionsforskning bidrag til projektet er rettet mod at styrke det grænseoverskridende samarbejde mellem deltagerne i projektet samt at undersøge de muligheder og begrænsninger, som er forbundet med et grønt samarbejde på tværs af den dansk-tyske grænse (administrative, juridiske, tekniske, økonomiske, sociale, politiske, kulturelle). Dette fokus vil blive komplementeret af en sammenlignende analyse med andre grænseregioner i EU.

Projektet er et af de første til at bidrage med viden om, hvordan grænseoverskridende samarbejde kan styrke den grønne omstilling og vice versa, hvordan den grønne omstilling kan være med til at styrke samarbejdet i de europæiske grænseregioner.

‘DG RESU-LT v.0’ er det første projekt fra ‘Puljen for Kortere Projekter’ (PKP) i det dansk-tyske Interreg-program. Ansøgningen til hovedprojektet forventes indsendt i løbet af foråret 2024.

For mere information kontakt: Søren Tinning, sgt@sam.sdu.dk

 

Mød forskeren

Lene Heiselberg er lektor på Center for Journalistik og tilknyttet Digital Democracy Centre på SDU, og hun står i spidsen for forskningsprojektet SafeChilDe.

Kontakt

Mere om projektet

  • Projektet hedder SafeChilDe – Safeguarding children’s democratic agency: Tools to navigate mis- and disinformation on social media.
  • Det er støttet af TrygFonden med 5 mio. kroner.
  • I projektet deltager forskere fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Det Humanistiske Fakultet på SDU.

                                                                                                                                                                        

Redaktionen afsluttet: 22.02.2024