Ulighed i sundhedsvæsnet harmonerer ikke særlig godt med vores velfærdsidealer, alligevel lever den i bedste velgående. Dels fordi folk er forskellige og har forskellige ressourcer, men også fordi markedstænkningen har invaderet hele sundhedssektoren – først med Anders Foghs minimalstat og senere med Lars Løkkes privathospitaler – og ændret vilkårene for både patienter og sundhedspersonale markant.
Markedsgørelsen af noget, der tidligere var et fælles velfærdsgode, som satte en ære i at være ens for alle, har skabt grobund for en helt ny forbruger-identitet blandt patienter. Mens velfærdstankegangens ideal er at udjævne (sociale) forskelle, har markedsideologien snarere som mål at dyrke forskelle, for det er dem, markedet lever af: Forskelle i markedsudbud og forskelle i forbrugerpræferencer. Resultatet er, at vi i dag står med en sundhedssektor, hvor nogle patienter får for meget behandling – og andre for lidt.
Altinget.dk 1.10. 2020
Læs hele kronikken her.