Der har været mange - og stærkt følelsesladede - reaktioner på Greta Thunberg. Hun har en helt særlig evne til at få voksne, besindige og veluddannede mennesker i affekt. Hvordan kan det være, at en lille pige, der bare vil verden det godt, kan få os helt op i det røde felt?
Hvis vi ser historisk på det, er der pr. definition et modsætningsforhold (og tit et ret voldsomt!) mellem ungdomskulturen og den voksne kultur. Ungdomskulturers dna er at gøre oprør mod ’de voksnes’ værdier. Oprøret ledsages typisk af ret spektakulære (selv)iscenesættelser, hvor visuelle tegn og stilistiske karakteristika sammen med forholdsvis enkle kampagnebudskaber personificerer bevægelsens ideologi. Og der er ikke noget nyt i, at voksenkulturen reagerer skarpt og nok også lidt rådvildt i en slags ’moralsk panik’, fordi deres normer og regler bliver udfordret. Elvis flashede sovekammerblikket direkte ind i kameraet og blev opfattet som en samfundsomstyrtende, hoftevrikkende trussel mod en stramtandet seksualmoral, Beatles og Stones gjorde op med en bred vifte af småborgerskabets herskende konventioner, mens BZerne gik i kødet på den hellige, private ejendomsret.
Det kommer ikke af ingenting
Et ungdomsoprør kommer aldrig ud af den blå luft. Indenfor ungdomssociologien peger man på, at det, der definerer en generation, er nogle specifikke – ofte voldsomme og traumatiske - begivenheder, som former bevægelsens moralske, kulturelle og sociale udsyn. For eksempel stod Vietnamkrigen helt centralt i 60’ernes ungdomsoprør, oliekrisen og postindustrialiseringen frembragte punkbevægelsen i 70’erne og de tidlige 80’ere, mens murens fald påvirkede 90’er generationens bevidsthed. For nutidens ungdom er klimakrisen den ultimative formative begivenhed, der har fået generationen til at sætte spørgsmålstegn ved forældrenes livsform.
Bureaubiz.dk 14.11. 2019
Læs hele klummen her.