Midt i sommerferien blev den jævne strøm af Covid-nyheder afbrudt af chokerende overskrifter om katastrofale oversvømmelser i Tyskland, Belgien og Holland - tæt på trygge, gamle Danmark. Lande, som normalt ikke optræder i medierne i forbindelse med naturkatastrofer, tragiske dødsfald og familier på flugt. Men det burde egentlig ikke komme som en overraskelse, da eksperter hurtigt kunne relatere begivenhederne til de klimaforandringer, som vi længe har kendt til. Alligevel var katastroferne et klokkeklart eksempel på, hvor uforberedte og sårbare, vi er.
Der er talrige eksempler på kompleksiteten i de sociale forandringer, som opstår i kølvandet på sådanne samfunds- og miljømæssige omvæltninger – og på, hvordan lande, der ellers er kendt for at have velfungerende systemer til at håndtere naturens kræfter, pludselig står magtesløse uden nogen plan.
Så hvilken vej skal vi gå for at stå bedre rustet i fremtiden? Kloge hoveder - både i den akademiske verden og blandt virksomhederne - arbejder ihærdigt på at finde bæredygtige løsninger på udfordringerne. Stærk bæredygtighed, der skaber virkelige samfundsmæssige forandringer, kræver koordinerede handlinger mellem virksomheder, offentlige instanser og politiske beslutningstagere. Og dér er vi ikke endnu. For at kunne tackle de nuværende og kommende udfordringer mangler vi stadig som samfund at skifte fokus fra den individualiserede bæredygtighed til den koordinerede bæredygtighed, hvor flere sociale aktører går sammen om at ændre på de sociale systemer.
Erhverv+ 25.8.2021
Læs hele artiklen her.