Den måde, som COVID-19 har spredt sig på, viser at smittefarlighed ikke kun er et biomedicinsk spørgsmål. Socio-kulturelle aspekter spiller en kæmpe rolle.
COVID-19 har i skrivende stund spredt sig til mere end 100 lande. Der er over 100.000 registreret smittede og sandsynligvis et meget større mørketal. COVID-19 er i dag en alvorlig trussel for både den globale sundhed og vores velstand. Vi er begyndt at fatte omfanget og reagere på det – strømmen af passagerer i lufthavnene har taget det stejleste dyk siden 2. Verdenskrig og børserne lider. Verden som vi kender den lukker ned og aflyser – ikke kun herhjemme, men globalt.
Men forstår vi egentlig, hvad der er sket?
Er COVID-19 en ondskabsfuld overklassevirus, der går efter de svage?
De seneste pandemier – fx Den Spanske Syge (1918-20) og Ebola udbruddet hundrede år senere (2018) – ramte først og fremmest borgere, som hverken havde økonomisk, social eller kulturel kapital. Globaliseringen og den øgede mobilitet og kosmopolitisme ser ud til at have ændret det mønster fuldstændig. De første COVID-19 tilfælde i Danmark er direkte relateret til ret ressourcestærke personer, som rejser hjemmevant rundt i verden både på arbejde og på ferie. Et hurtigt blik på tallene viser, at COVID-19 tilsyneladende har en systematisk forkærlighed for den rigere og højere uddannede del af befolkningen: Ud af 30 lande med de fleste bekræftede Corona tilfælde pr. capita er de 23 blandt Top 30 i forhold til BNP, og 25 er blandt Top 30 i forhold til gennemsnitlig husstandsindkomst – 18 ud af 25 hører til blandt verdens Top 30 økonomier og 16 ud af 22 er blandt Top 30 i PISA vurderingen af uddannelse. Det er top of the pop – hele vejen.
Kforum, 18.3, 2020
Læs hele artiklen her.
(Betalingsmur – artiklen fås ved henvendelse til Judy på jhe@sam.sdu.dk)