Ny artikel: Do insurers adjust prices for the adoption of loss prevention?

Teoretisk set burde skadeforebyggelse, som navnet antyder, reducere tabet for forsikringsselskabet og begrænse nutidsværdien af tabene. På et konkurrencepræget forsikringsmarked, hvor præmien bestemmes af bud på markedet, burde de forventede og mulige besparelser ved at investere i teknologiske løsninger til skadeforebyggelse blive afspejlet i forsikringsprisen. 

Med udgangspunkt i et nyt ph.d.-studie formidler denne artikel hovedresultaterne af spørgsmålet: Hvordan påvirkes prisen på tingsskadeforsikringer af brugen af skadeforebyggelsesteknologi?. Spørgsmålet søges besvaret gennem en empirisk regression af prisen på policen i forhold til antal tilbudsgivere, samlet antal forsikrede m², tidligere forsikringsbegivenheder, alle skadesomkostninger og den anvendte skadeforebyggelsesteknologi.

Primære resultater

Analysens data viser en tendens til, at mindre erstatningskrav påvirker forsikringsomkostningerne mere end større krav, når data visualiseres i dataplot. Dette er forenelig med metoden ”The pure premium method”, som angiver, at erstatningskrav påvirker forsikringsomkostningerne (Houston 1956, McClenahan 2006, David 2015). Det forventes derfor, at erstatningskrav sandsynligvis betyder noget, når forsikringsselskaber fastsætter prisen på kontrakten. Eftersom store erstatningskrav og små - oftere forekommende - erstatningskrav formentlig påvirker forsikringspræmien forskelligt, er forholdet undersøgt yderligere. Analysen viste, at erstatningskravenes størrelse har en betydelig indvirkning på priserne. Resultatet af den empiriske analyse viser, at efterhånden som størrelsen på erstatningskravene øges, reduceres den relative indvirkning, som erstatningskravet har på prisen.

Mens forsikringstageres kendte skadeshistorik før risikooverførelse påvirker præmieudgiften væsentligt, er der kun begrænset evidens for, at brug af teknologiske løsninger til skadeforebyggelse påvirker prisen. Kun teknologier til begrænsning af vandlækageskader lader til at have en signifikant og målbar indvirkning på prisen ved et konfidensinterval på 0,9. Det fører til en formodning om, at teknologier, der reducerer omkostningerne i halen af risikofordelingen, hvor sandsynligheden for skader er lavest, har mindre påvirkning på prisen sammenlignet med teknologier, der begrænser mindre, men formentlig oftere forekommende skader. Mens prisen for forsikringsselskabet burde afspejle den forsikrede risiko ved forsikringstager, er det formentlig vanskeligere at måle heterogeniteten i halen på risikodistributionen, hvor der i antal er mindre erstatningskrav. Det er derfor sandsynligt, at mulig påvirkning på præmien fra skadeforebyggelse ses dæmpet, hvis teknologien primært påvirker alvorlige og bekostelige skader.

Konklusion

Eftersom der i den empiriske analyse kun er begrænset støtte til fordel for at investere i skadeforebyggelse, er forsikringstager potentielt bedst tjent med at fastlægge investeringsstrategier, der minimerer egne direkte omkostninger snarere end for at nedsætte prisen på forsikring. En mulig forklaring på dette forhold kan være, at alle danske kommuner har investeret i et omfang, hvor yderligere investeringer ikke længere har nogen betydning for prisen på aftalen. Denne forklaring forekommer dog ikke sandsynlig set i lyset af, hvor forskelligt kommunerne bruger skadeforebyggelse. En anden mulig forklaring kan være, at der ikke er tilstrækkelig med konkurrence mellem forsikringsselskaberne til, at prisen vil afspejle marginalomkostningerne i aftalen. Det sidste er i overensstemmelse med den empiriske analyse, der fremhæver, at et stigende antal konkurrenter nedsætter prisen væsentligt.