Vi bør gentænke vores tilgang til innovation

Af Simon Sølvsten, direktør for European Center for Risk & Resilience Studies, Syddansk Universitet

Succesfulde ledere ved, at innovation ikke kun er forbundet med vækst, industridominans, bæredygtig levedygtighed og medarbejdertilfredshed. Innovation er også forbundet med udgifter og risiko, som lederen må håndtere efficient for at opnå succes.

Succesfuld innovation handler i sin væsentlighed om at sikre langsigtede løsninger, der eksekveres under læring af fortidens hændelser og i samskabelse af, hvad vi i dag populært kalder en resilient organisation – en organisation, der kan absorbere stress, genvinde kritisk funktionalitet, lære af fortiden og trives under skiftende omstændigheder. I Danmark skal vi kort sagt aktivt søge at innovere for at følge med det hastigt udviklende globale marked.

I 1968 blev et kildeskattesystem introduceret for den danske befolkning i form af CPR-registeret. Selvom det ikke blev betegnet som et innovationsprojekt i 1968, er det i dag synligt, hvor værdiskabende CPR-registeret har været for Danmark, vores forskning og vores medicinal- og sundhedsindustri.

Vi tager ofte for givet, hvor megen værdi CPR-registeret har tilført IT-systemer, og hvor stor betydning vores datainfrastruktur og fokus på databeskyttelseslove har haft for at sikre international anerkendelse og acceleration af vores sundhedsfremmende forskning og industriens evne til medicinsk innovation.

CPR-registret viser, at når data er tilgængelige og renset, accelererer det i høj grad organisationers innovationsevne og -hastighed. Ordet data har dog fået status som den nye olie, og derfor er mange organisationer betænkelige ved at dele data af frygt for at forære organisationens endnu ikke forløste formue til konkurrenterne.

Denne navlebeskuende tilgang til data er blevet en hæmsko for forløsning af potentialet for data – og dermed også for vores danske virksomheders og offentlige organisationers evne til at innovere.

Eksperter påpeger, at én organisations data sjældent er tilstrækkelig til at opnå en datamængde, der giver den nødvendige indsigt i løsninger til at skabe innovation. Vi kan altså ofte først forløse datapotentialet, når vi sammenlægger flere datakilder i et datasæt.

Spørgsmålet er så, hvordan vi kan gentænke og opbygge samme grundforudsætning for forskning og innovation, som vi kender fra CPR-registeret.

I denne bestræbelse kan virksomhederne ifølge internationale brancheeksperter opnå væsentlig synergi ved at samarbejde med universiteterne. Eksperterne argumenterer for, at en organisations evne til at opnå adgang til specialiseret viden, dens agilitet i ressourcebehovet samt dens mulighed for at udnytte forskellige perspektiver og færdigheder i projekterne ved universiteterne giver organisationen højere succesrate og lavere omkostning forbundet med innovationsprojekter.

Navnlig derfor spiller universiteterne en afgørende rolle – både nu og i fremtiden. Universiteterne vil, som den ikke-kommercielle part, kunne opbygge databaser, sammensætte data og berige det med adgang til en bredere pulje af information og ekspertise, der kan accelerere forskningen og hjælpe virksomheder og organisationer med at udvikle nye produkter og tjenester hurtigere og til en lavere pris.

Potentialet i samarbejdet vil dog alene kunne realiseres i et målrettet og strategisk samarbejde mellem offentlige og private organisationer samt universiteterne.

Samarbejde med navnlig industripartnere ses dog inden for universitetsverdenen som et tveægget sværd. På den ene side kan det give adgang til værdifulde data, finansiering og ekspertise, der kan understøtte forskning.

På den anden side er der en velbegrundet frygt for, at industrielle samarbejder kan kompromittere forskningsintegriteten. Det er en kendsgerning, at industripartnere ofte har en kommerciel interesse og prioriteter, der kan påvirke forskningsresultaterne eller fortolkningen af resultaterne.

Det kræver altså mod at indgå i et nyt partnerskab. Men med det rette fokus på fælles værdiskabelse, datainfrastruktur, databeskyttelse og enighed om immaterielt ejerskab fra start, er værdien af partnerskab mellem industrien og universiteterne høj og øger evnen til innovation betragteligt.

Hos European Center for Risk & Resilience Studies ved Syddansk Universitet har vi med succes fundet denne balance og målrettet vores aktiviteter mod industrielt samarbejde og samskabelse af projekter. I centeret har vi opbygget en rammestruktur, der motiverer flere aktører med samme generiske problemstilling til at deltage og samle ressourcer i et projekt, begrænser virksomhedens forskningsomkostninger og sikrer større og mere omfattende projekter, end den enkelte virksomhed vil kunne realisere på egen hånd.

På den måde skaber vi innovation, der sikrer langsigtede løsninger og resiliente organisationer, der kan følge med det hastigt udviklende globale marked.

Kronikken er bragt i Jysk Fynske Medier i Erhverv+, torsdag den 29. september 2023.

Topfoto: Unsplash