Ny artikel: Loss prevention technologies' effect on property damage cost and financial savings

Investeringer i skadeforebyggelse foretages med den hensigt at forhindre økonomiske tab og reducere omkostningerne ved skader. Usikkerhed og manglende viden om, hvilken effekt tabsforebyggende teknologier har, udfordrer dog risk managernes evne til at prioritere investeringer.

Med udgangspunkt i et nyt ph.d.-studie formidler denne artikel hovedresultaterne af spørgsmålet:  Hvilken kvantitativ betydning har de hyppigst anvendte skadeforebyggelsesteknologier på omkostningerne fra tingskader? og undersøger, hvilke økonomiske gevinster, der kan opnås ved at investere i skadeforebyggelse, når der ses bort fra risikooverførelse til forsikringsselskab.

Primære resultater

Først vurderes sandsynligheden for, at der opstår en skadesbegivenhed, empirisk som en funktion af bygningskarakteristika, bygningstype og den anvendte skadeforebyggelsesteknologi. Analysen viser, at skadesandsynligheden har en tendens til at være højere, når der anvendes skadeforebyggelse. Det skal bemærkes, at analysen ikke fastslår en årsagssammenhæng, da det ikke var muligt at kontrollere for underliggende faktorer som forsikringstagers prioritering af, hvor teknologien blev installeret. Det formodes derfor, at når sandsynligheden for skader på bygninger var større ved anvendelse af skadeforebyggelse, skyldtes det formentlig, at forsikringstager prioriterede at opnå en lavere risiko i de bygninger, hvor risikoen i forvejen var størst.

Efterfølgende blev forskellen i skadesreduktion for bygninger med og uden skadeforebyggelse kvantificeret ved regression af skadesomkostningerne pr. m² i forhold til bygningskarakteristika, bygningstype og den anvendte tingskadeforebyggelsesteknologi. Analysen viser, at den betydning, skadeforebyggelse har i forhold til skadesreduktion, afhænger af bygningstypen, og dermed indirekte hvad bygningen bruges til.

Skadeforebyggelse ifm. kriminalitet er den eneste teknologi, hvor der ses en signifikant indvirkning på skadesomkostningen ved et konfidensinterval på 0,99. Det bør bemærkes, at skader som følge af kriminalitet er den skadetype, der oftest forventes at blive påvirket af anvendt skadeforebyggende teknologi. Den eneste ikke-kriminalitetsrelaterede tabsforebyggende teknologi, der viser signifikant indflydelse på skadesomkostningerne, er centraliserede tilstandskontrol- og styringsanlæg (CTS) kombineret med vandregistreringsanlæg med stopventiler til bygninger, der ikke er skoler, ved et konfidensinterval på 0,99. Effekten af at bruge teknologier til brandskadeforebyggelse ses som ikke signifikant på omkostningen. Det samme er gældende for resultaterne for bygninger, der ikke er skoler, når det drejer sig om teknologier til kriminalitetsrelaterede skader.

Regressionskoefficienterne bruges efterfølgende til at anslå sandsynligheden for skade, og skadesomkostningerne til at beregne den mulige økonomiske gevinst ved investering i skadeforebyggelse. For eksempel viste det sig, at skadesomkostningerne som følge af kriminalitet var kr. 3,36 mindre pr. m² om året, hvis bygningerne var en skole, der havde en tyverialarm kombineret med, at der blev brugt et adgangskontrolanlæg. Det svarer til økonomiske besparelser for en skole i mellemstørrelsen på kr. 16.778,44 pr. år. Det er en af de større besparelser, der forventeligt kunne udregnes, i lyset af at det for flere af de teknologiske løsninger ikke kan påvises, at de har en indvirkning på skadesomkostningerne. 

Konklusion

Selvom teknologier til skadeforebyggelse nedsætter skadesomkostningerne, er reduktionerne formentlig ikke tilstrækkelige til at finansiere nødvendige anlægsinvesteringer eller de forbundne driftsomkostninger. Det skal bemærkes, at skader, der ikke er fysiske, som f.eks. driftstab, ikke er medtaget i beregningerne. Resultaterne ville formentlig blive mere positive, hvis disse omkostninger blev medtaget. Det kan dog konkluderes, at organisationer og virksomheder nøje bør overveje, hvorfor de investerer i teknologiske løsninger til skadeforebyggelse, da de formentlig ikke vil kunne opnå en positiv økonomisk nettogevinst heraf.