Hvem bliver taberne i Europas grønne omstilling?

I det sydvestlige hjørne af Sardinien ligger Sulcis-Iglesiente.  

Et område, der trods smukke strande og azurblåt hav primært er kendt for sin minedrift og udvinding af kul. Industrien har defineret regionen i årtier, ikke blot økonomisk, men også som en del af den lokale selvforståelse.  

Alt dette er dog ved at ændre sig. Det er nemlig her, på denne lille solbeskinnede plet, at Italiens sidste kulmine er under nedlukning. 

Lukningen sker som led i Europa-Kommissionens grønne pagt, der skal sikre, at Europa bliver det første klimaneutrale kontinent.

Men mens omlægningen fra kul til vedvarende energikilder er kritisk for at bremse de globale klimaforandringer, kan den ifølge forsker Rune Bennike have alvorlige konsekvenser for dem, for hvem minedriften har været levebrødet i generationer.  

 I forskningsprojektet ”Frontlines of Transition”, der er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond, skal han undersøge, hvad den grønne omstilling betyder for kularbejderne, deres familier og lokalsamfundene.  

Ikke altid win-win 

Den grønne omstilling burde ellers være win-win. Gammel, forurenende industri lukker ned, nye, grønne anlæg og arbejdspladser dukker op.  

Men selvom det kan lyde paradoksalt, er nye, grønne arbejdspladser ikke nødvendigvis win-win for lokalsamfundene, forklarer Rune Bennike, der er adjunkt ved Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi ved Syddansk Universitet i Esbjerg. 

- De nye jobs er ofte ikke de samme jobtyper som de gamle, og de ligger tit ikke i de samme områder. Kulminer drives for eksempel typisk af ansatte lokalt, mens de jobmæssige gevinster ved vindmølleparker ligger et andet sted.  

Risiko for at forværre livsvilkår 

Derudover har de gamle industrier traditionelt haft en bredere betydning end blot indkomst. Mange af lokalsamfundene er bygget op omkring industrierne, der blandt andet fungerer som socialt sikkerhedsnet ved at finansiere ting som sundhedsvæsen og lokale børnehaver.  

- Derfor risikerer vi faktisk at forværre livsvilkårene for arbejderne og lokalsamfundene, hvis vi blindt erstatter gammel industri som kulminer med nye, grønne anlæg, siger Rune Bennike.  

Det er her, forskningsprojektet kommer ind i billedet. I projektet skal Rune Bennike sammen med kollegaen Theodora Vetta undersøge, hvilke uligheder implementeringen af grøn teknologi kan medføre.

Det gør de ved at lave feltarbejde i to områder, der med forskerens ord repræsenterer de sidste krampetrækninger af en industri, der har været i krise i flere årtier: Byen Kozani i det nordlige Grækenland og Sulcis-Iglesiente i det sydvestlige Sardinien. 

- Det er steder, som er defineret af kulindustrien, ikke bare økonomisk, men også historisk og i de fortællinger, lokalsamfundene har om sig selv. Det er også steder, der er genstand for stigende investeringer i grøn energiproduktion, f.eks. Italiens største vindmøllepark, siger Rune Bennike.  

Retfærdig omstilling 

I løbet af de næste tre år skal han ad flere omgange bo sammen med de lokale for at få et indtryk af deres levevilkår under omstillingen. Han skal blandt andet deltage i møder og offentlige høringer, interviewe virksomheder, myndigheder og fagforening og - frem for alt - have uformelle samtaler med tidligere minearbejdere og andre af områdets borgere.  

Hvad han kommer til at finde, vil Rune Bennike ikke spå om. Til gengæld håber han, at den viden, han indsamler, kan give lokale og globale myndigheder redskaber til at kvalificere de grønne omstillingsprocesser og gøre fordelingen af gevinsterne ved den grønne omstilling mere retfærdig.   

- Projektet taler ind i de politiske diskussioner om retfærdig omstilling. Det er en erkendelse af, at man ikke kan gennemtvinge den grønne omstilling uden at have øje for dem, der kommer i klemme i den. Her står kulminearbejderne centralt. 

- Jobbene i kulminerne har været både velbetalte og velansete. De er på meget kort tid gået fra at være genstand for national glorificering til stigmatisering og udskamning. Det er vigtigt, at vi lærer af de områder, der står i frontlinjen af den grønne omstilling, for den kommer til at påvirke rigtig mange mennesker, fastslår han.