Skip to main content
DA / EN

CSAS skal i samarbejde med lærere og elever udvikle aktiviteter og bidrage med viden, der kan understøtte en aktiv skoledag. Eleverne skal gå med en aktivitetsmåler i skoletiden og udføre øvelser og aktiviteter, der skal gøre dem mere bevidste om fysisk aktivitet.

Øvelser og aktiviteter er koblet til fagmål for matematik, og tilrettelagt så eleverne involveres i indsamling, analyse og diskussion af egne data. Dette skal styrke deres forståelse for en videnbaseret og kritisk tilgang til samfundsudfordringer.

Projektets mål:

Målgruppen er 32 4.-5. klasser og ca. 800 elever i alt fra Odense og omegn. Målet er at elever og lærere kommer tættere på svaret på, hvordan eleverne imødekommer 45 minutters daglig bevægelse (i kraft af skolereformen fra 2014 er 45 min. daglig bevægelse et krav, som alle elever skal efterleve), og hvilken virkning den opnåede fysiske aktivitet har på deres trivsel og læringsparathed.

Deltagelse i forløbet skal give et mere oplyst grundlag for at arbejde med bevægelse i skolen, hvilket de indsamlede data medvirker til. Afslutningsvist i forløbet diskuterer eleverne, hvordan det har været at holde øje med deres aktivitet gennem teknologi samt oplevelsen af at være forskere i egen verden.

Tidsplan

Projektet løber til og med 31.12.2020.

Mere at vide?

Kontaktpersoner
Lars Breum Christiansen lbchristiansen@health.sdu.dk
Danielle Louise Nørager Johansen djohansen@health.sdu.dk

Sidst opdateret: 27.07.2024