Projektet skal vise, hvordan stress påvirker områder i hjernen. Forskning har vist, at der er en sammenhæng mellem et stresset arbejdsmiljø og en række psykiske lidelser samt demens, hjertekarsygdom og ulykker. De vigtigste stress-faktorer i arbejdsmiljøet er jobsikkerhed, manglende indflydelse på egen arbejdssituation og manglende støtte fra ledelse og kollegaer. Stress koster det danske samfund mere end 112 millioner kroner om dagen og 35.000 personer er sygemeldt hver dag på grund af stress. Stress er en kritisk tilstand både fysisk og mentalt. Patienter oplever ikke alene ubehag pga. ændringer i deres krops funktioner, som kan være potentielt livstruende, men befinder også sig i en psykisk tilstand af fortvivlelse, idet de gennemlever at miste sig selv, og selve grundlaget for deres identitet og selvopfattelse.
Læs mere om projektet her
Forskningsleder: Saga Madsen