Skip to main content

Søg

Det åbne land

Det åbne land

Det åbne landskab i Danmark er præget af at Danmark er et landbrugsland med 2,65 mio ha landbrugsjord, svarende til 62 % af Danmarks areal. Langt størstedelen drives som konventionelle landbrug, mens 10,5 % drives som økologiske landbrug. Landskabet du ser her, er et bynært åbent landskab domineret af marker, drevet af landbrugsskolen. Disse bliver brugt til at undervise eleverne i jordbrug. I området er der også lavet nogle jordhøje af rest jorden fra anlæggelsen af parkeringspladserne i nærheden. Disse jordhøje skærmer og giver et mere varieret landskab. Det åbne landskab kan være et smukt syn, men da det består af monokulturer af f.eks. korn, skal man se længere efter naturen. Naturen i dette landskab holder til i åndehuller, som læhegn og små vandhuller. Derfor kan man stadig opleve dyr, som hjorte, fasaner og rovfugle.  

Rovfugle

I det åbne land ses ofte rovfugle, der søger efter byttedyr, som mus og firben, mellem afgrøder og i kanten af stier og veje. Den mest almindelige rovfugl i Danmark er musvågen, der ofte ses siddende på pæle eller grene på udkig efter byttedyr. Musvågen kan variere meget i udseende, og kan have både lys og mørk fjerdragt. I Danmark er den brune musvåge klart den mest almindelige. 

Et andet almindeligt syn i det åbne land er tårnfalken. Det er en lille rovfugl. Hannen har gerne rødbrun ryg med mørke pletter, mens hunnen er mere brunlig og mørkplettet. Tårnfalken ses ofte i luften over det åbne land, hvor den muser, hvilket betyder at fuglen står stille i luften med blafrende vinger og halen spredt som en vifte og eftersøger potentielle byttedyr - Ser du en lille rovfugl der muser, er det med stor sandsynlighed en tårnfalk!  

Fasan (Phasianus colchicus)

Fasanen er den største hønsefugl i Danmark med en vægt på 900-1.400 g. Fasanhannen (også kendt som kokken) har en flot karakteristisk metalskinnende grøn- violetsort hals og kraftig rød markering omkring øjnene. Fasanen er ikke en oprindelig dansk art, men blev første gang indført i Danmark fra Asien tilbage i 1500-tallet til brug som spise- og prydfugl ved hoffet. Senere i 1800-tallet begyndte man i Danmark at udsætte fasanen som jagtfugl og fasanen har siden fundet plads i den danske natur og yngler i store antal. I dag er fasanen stadig en yndet jagtfugl og i perioden 2012-2016 blev der ved jagt skudt omkring 3.500.000 fasaner. For at opretholde og støtte bestanden af fasaner til jagt, opdrættes og udsættes der årligt ca. 1.000.000 fasaner. Selvom fasanen ikke originalt er hjemmehørende i Danmark, har den fundet en plads i det danske økosystem. Den er dermed øjensynligt et eksempel på en succesfuld indvandring af en ny art, hvor økosystemet, og det naturlige dyreliv, ikke har taget skade af artens store forekomst.   

Rådyr (Capreolus capreolus)

Rådyret, som er den mindste hjemmehørende hjorteart i Danmark, findes ofte i det åbne landskab og kan jævnligt opleves i dette område. Rådyrene har en grå vinterpels, som udskiftes til en glattere rødlige til lysebrun sommerpels. Pelsen på bagenden af rådyret er hvid og kaldes spejlet. Det hvide spejl hjælper rålammene i at følge med moderen. Det er kun råbukken, som har et gevir, som hos råbukken kaldes opsatsen. Denne tabes hvert år omkring oktober- december. En ny opsats vokser straks frem. Den nye opsats er dækket af et lag hud pels. Omkring april-maj er opsatsen færdigudviklet og huden tørrer ind. Råbukken fjerner dette kløende lag hud ved at feje det mod træer og buske.

Parringen foregår i juli-august, men rådyr har forlænget drægtighed, hvilket betyder at de befrugtede æg befinder sig i et hvilestadie og først sætter sig fast i livmoderen efter 4-5 måneder. Derfor fødes rålammene først i maj-juni. I Danmark fødes der omkring 100.000 rålam. Rålammene har hvide pletter langs siden og ligger i skjul de første par uger. Ved at ligge helt stille er de i sikkerhed for rovdyr pga. deres gode camouflage og da de ingen lugte afgiver. Derfor kan man være heldige at støde på et rålam, som ligger alene i græsset. Møder man et rålam, skal man blot lade det være og gå stille væk, moderen skal nok komme tilbage til det.  Rådyrbestanden i Danmark er i fremgang og også er et yndet jagtbytte. Rådyr må jages i perioden 1. okt til 31 dec og desuden må bukken jages fra 16 maj til 15 juli med riffel. Der nedlægges omkring 100.000 dyr om året. 

Hare (Lepus europaeus)

Haren kan man også støde på i området og kan kendes på den grå til rødbrune pelsfarve med hvide aftegninger på maven og under halen. Ørerne er lange med sorte spidser. Derudover er bagbenene dobbelt så lange som forbenene. Haren har øjnene placeret i siden af hovedet, hvorved den næsten kan se hele vejen rundt. Dette gør den i stand til nemmere at opdage rovdyr. Haren kan forveksles med vildkaninen, som dog er mindre, har kortere øre uden sort spids og hvis forben og bagben er lige lange.

Haren lever af urter og græsser og kan ofte ses græssende i det åbne landskab. Haren har også tilpasset sig livet i byer og findes ofte på grønne arealer i byerne. Haren er polygam, hvilket betyder at hannen (ramleren) parrer sig med flere hunner(sætteren) gennem parringssæsonen. Hannerne kæmper om hunnernes gunst og disse kampe kan ligne boksekampe. Haren er i Danmark opført som “Sårbar” på den danske rødliste og bestanden er generelt faldende i Danmark.

Sommerfugle

Insekter er i Danmark og i resten af verden den absolut mest talrige dyregruppe, både i forhold til antal af enkelte individer og antal af arter. En af de mest kendte og værdsatte grupper af insekter er dagsommerfuglene. Sommerfuglene har ligesom alle andre insektarter 6 ben. For enden af benene har sommerfuglene nogle specielle sanseorganer der gør dem i stand til at “smage” på underlaget. Ja, du læste rigtigt! Sommerfugle smager med fødderne!

Mange sommerfuglearter er direkte knyttet til specifikke plantearter, da deres larver har brug for disse for at kunne trives. For at kunne bestemme om sommerfuglen har fundet den rette plante til at lægge sine æg, bruger sommerfuglen netop sin evne til at smage på planten! Sommerfuglen “nældens takvinge” lægger fx sine æg på brandnælden (også kendt som stor nælde), da kun her kan dens larver trives.

En anden almindelig sommerfugl er arten “blodplet”. Denne art er tæt knyttet til den giftige planteart eng-brandbæger. Larven af sommerfuglen optager gennem kosten giftstofferne fra planten, og både larve samt den voksne sommerfugl er derfor giftige. De kraftige farver hos både larve og sommerfugl er advarsler til omgivelserne om dette!

Kilder:

 

 

Sidst opdateret: 27.07.2024