Regnvandsbassiner

Søerne du ser, er faktisk ikke søer, men regnvandsbassiner. Regnvandsbassiner er kunstigt anlagte tørre eller våde bassiner, hvor regnvand, som falder på befæstede overflader, som tage og veje opsamles i. Her i området er der mange bassiner, hvoraf stien passerer 6. De skal bl.a. håndtere regnvandet der falder på universitet og parkeringspladserne i området.  

Hvorfor have regnvandsbassiner?

Global opvarmning er et emne der ofte vendes som en del af kilmakrisen. Det er dog ikke kun temperaturen der stiger, men også mængden af nedbør. I Danmark er den årlige målte nedbør steget med 100 mm fra et landsgennemsnit på ca. 650 mm i 1870 til 750 mm i 2010. Samtidig er regnhændelserne blevet større og mere intense, og der skal derfor håndteres større vandmængder på én gang.

Under større regnhændelser skal enorme vandmængder afledes fra byerne. Byernes tage og belagte overflader virker som uigentrængelige overflader, dette vand ledes i kloakken og videre til rensningsanlæg eller vandløb eller nærliggende havområder. Regnvandsbassiner hjælper med at aflaste modtageren, som fx et vandløb, ved regnhændelser. Bassinerne forsinker vandet og udleder det over længere tid og beskytter derved vandløbet fra erosion af de store mængder vand og beskytter dyrelivet. Herudover er bassinerne også designet så de renser vandet fra næringsstoffer og derved beskytter vores natur og vandmiljø.

Hvordan fungerer et regnvandsbassin?

Regnvandsbassinets vigtigste funktion er opmagasinering og forsinkelse af regnvand. Vandet kommer gennem kloakken i tilløbet til regnvandsbassinet, hvor der er et magasin volumen til at opbevare vandet. I afløbet er placeret en vandbremse, som sænker hastigheden, hvorved vandet forlader bassinet. Efter en regnhændelse forlader vandet bassinet i en konstant hastighed til det nærmeste vandløb eller rende.

Opholdstiden i bassinet tillader partikler at sedimentere og biologiske processer hjælper med fjerne næringsstoffer fra vandet inden at det udledes. I mange bassiner opretholdes et vådvolumen (maks 1 meter dybt for at forhindre iltsvind) i selv tørre perioder. Dette vådvolume opretholder biologiske processer og tillader liv at udvikles i bassinet og giver en rekreativ værdi til området. 

Liv i bassinerne

Udover at være tekniske anlæg, som skal håndtere regnvandet for at fjerne vandet fra byerne, samt beskytte naturen i vandløb og søer, er disse kunstige søer også gode levesteder for mange dyr og planter. Mange dyr, som fugle, padder og fisk tiltrækkes og nyder godt af disse små vandhuller. I Danmark er naturen hårdt presset, bl.a. fordi der er ikke meget natur, men også fordi den natur der er består af meget små områder, som er spredt som små øer i det danske landskab. Derfor har dyr og planter svært ved at opretholde sunde bestande, da der kan være langt til de nærmeste artsfæller. I denne problemstilling kan regnvandsbassiner også fungere, som stepstones for dyr og planter. Herved kan regnvandsbassiner forbinde naturområder, så dyr og planter nemmere kan bevæge sig mellem levestederne.

Det er klart at tid er en stor faktor for livet i regnvandsbassinerne. Ved anlæggelsen af bassinerne vil der ikke være så meget liv, men som tiden går vil livet i bassinerne udvikle sig og flere og flere arter vil komme til. Mange regnvandsbassiner indeholder b.la. fisk, som hundestejler. Fiskearter kan fx komme til bassinerne ved at fugle tilfældigt medbringer fiskeæg på deres fødder fra søer til bassinerne.

Rekreativ værdi

Eftersom regnvandsbassinerne med det blotte øje ligner søer og som tiden går også får et mere og mere naturligt udtryk med vandplanter og beplantning i vandkanten har de en stor rekreativ værdi for publikum. Bassinerne skaber en fredelig atmosfære og beriger bybilledet. Mange regnvandsbassiner muliggør og danner gode rammer for gåture, hundeluftning og løbeture for byens borgere. 

Bassinerne til undervisning

Regnvandsbassinerne i området bliver også brugt til undervisning af folkeskoler, i forbindelse med active living skolefestivalen, hvor eleverne lærer om regnvandsbassiner og håndtering af regnvand. Derudover laves der også mange projekter på funktionen, effekten og livet i regnvandsbassinerne af studerende på Universitetet.  

Kilder:

• Drews, M.,Boberg, F., Cappelen, J., Christensen, O. B., Christensen, J. H., Lundholm, S.C., Olesen, M. 2011, Fremtidige nedbørsændringer i Danmark, Danmarks Kilmacenter rapport 11-03, DMI.