Skip to main content
DA / EN

Forskningscenter om Livet Med Demens (LIDEM), Syddansk Universitet

Det skønnes, at 89.000 mennesker lider af forskellige grader af demens[1]. Demens er en sygdom i hjernen, der viser sig ved svækkede kognitive funktioner. Alzheimers sygdom er langt den hyppigste demenssygdom (ca. 50.000). Andre sygdomme kan være Lewy body demens, og vaskulær demens. Visse andre sygdomme som diabetes kan øge risikoen for demens[2].  Demens rammer ofte personer over 65 år, men kan også ramme yngre personer. Det skønnes at omkring 3.000 yngre danskere har en demensdiagnose[3]. Antallet af medborgere med demens forventes at stige i takt med stigende levealder, prognoser peger på, at i 2040 vil antallet af medborgere over 60 år med demens være omkring 150.000 personer[4]. Sundhedsøkonomisk estimeres det, at de direkte sundheds-og sociale omkostninger forbundet med demens udgør 10 mia. kr. årligt i Danmark[5].

 

Med baggrund i Demenshandlingsplanen 2025, ”Et trygt og værdigt liv med demens” som netop har fokus på at øge viden- og kompetencer, er hensigten med dette forskningscenter at bedrive forskning om det at leve med demens (Livet med Demens).

Forskningscenterets formål er at skabe øget viden og evidens på området ved at sætte fokus på at leve med demens i hverdagen ud fra demensberørtes perspektiv, og derved udvikle forskellige tiltage til at afhjælpe følger af demens for dem som har sygdommen og deres pårørende. Centret vil søge at lære af medborgere med demens, deres pårørende og fagprofessionelle, om hvordan livet med demens foregår og hvad der kan give højere livskvalitet i hverdagen. 

Fire kerneperspektiver vil danne udgangspunkt for forskningen:

  • Hverdagsliv på land og by, herunder leveforhold og boformer
  • ReKreative sociale aktiviteter
  • Demens og teknologiens rolle
  • Pårørendes udfordringer i livet med demens og diagnosens betydning

Baggrunden for forskningscenterets oprettelse sker i erkendelse af, at demensområdet udgør et felt som mange mennesker bliver berørt af, både medborgere med demens, de pårørende og de pårørende til de nærmeste pårørende samt de fagprofessionelle. Derfor er omdrejningspunktet og det nyskabende ved forskningen i LIDEM, at følge det hverdagsliv der foregår. Med LIDEM ønsker vi at skabe forskning der gør os klogere på, hvordan man fx kan sikre at blive længst muligt i eget hjem, opretholde et trygt og værdigt liv, og hvordan det sikres, at de indsatser og aktiviteter der tilbydes, giver mening, virker og rent faktisk giver livsindhold for demensberørte.  LIDEM søger dermed at blive klogere på, hvordan vi bedst får skabt det demensvenlige samfund.

 

Citizen Science perspektivet danner en overordnet og innovativ ramme for forskningscenterets arbejde. Forskningen er bygget op omkring aktiv borgerinddragelse i planlægning, gennemførelse og implementering af centrets forskningsaktiviteter. Det vil sige, at medborgere med demens, deres pårørende, fagprofessionelle, lokalområder, patientforeninger og andre interessenter inddrages i udvikling af de enkelte kerneperspektiver og forskningsområder, og kan bibringe med justeringer og give nyttige anbefalinger undervejs. Hensigten med Citizen Science perspektivet er forventningen om, at aktiv borgerinddragelse vil have afgørende indflydelse på forskningscenterets sociale og samfundsmæssige betydning.

Selvom det at leve med demens repræsenterer sit eget felt, vil dette center på sigt kunne give nyttig viden om det at leve med kronisk sygdom tæt inde på livet, og give viden om hvilke udfordringer, der opleves i hverdagslivet og i sundhedssystemet generelt. Yderligere placerer denne centerdannelse sig i forhold til det 3. FN’s verdensmål, der drejer sig om sundhed og trivsel for alle og bl.a. i en dansk sammenhæng vægter livskvalitet på kronikker-området.

Forskningscenteret består af et, i internationalt sammenhæng unikt konsortium med deltagelse af førende forskere og eksperter med stærke og forskellige videnskabelige kompetencer på tværs af 5 Fakulteter (HUM, NAT, SAMF, SUND og TEK) på Syddansk Universitet, som er placeret på 8 forskningsinstitutter. Yderligere er førende forskere fra Odense Universitetshospital (OUH) og Professionshøjskolerne (UCL) repræsenteret. Lige som flere danske kommuner har givet positivt tilsagn om deltagelse i forskningscenterets arbejde. Centeret er en vigtig satsning for SDU og er derfor blevet tilført midler fra SDU’s direktion til at videreudvikle ideen bag forskningscenterkonstruktionen.



 

Konsortiet, internat i august 2019

 

Links

[1] Nationalt Videnscenter for Demens. Tal og statistik om demens. 2019. Senest opdateret: 14. juni 2019. Adgang via:

http://www.videnscenterfordemens.dk/statistik/

[2] Jørgsen, K. Sukkersyge fordobler risikoen for demens. 2011. Senest opdateret 29. september 2011. Adgang via: http://www.videnscenterfordemens.dk/forskning/forskningsnyheder/2011/09/sukkersyge-fordobler-risiko-for-demens

[3] Sundheds- og Ældreministeriet. Et trygt og værdigt liv med demens, National demenshandlingsplan 2025. 2017. Adgang via: https://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/~/media/Filer%20-%20Publikationer_i_pdf/2017/Demenshandlingsplan-2025-Et-trygt-og-vaerdigt-liv-med-demens/Demenshandlingsplan-2025-Et-trygt-og-vaerdigt-liv-med-demens.ashx

[4] Jørgensen, K. Ny prognose for antal af demensramte i Danmark. 2014. Senest opdateret 18. marts 2014. Adgang via: http://www.videnscenterfordemens.dk/nyheder/2014/03/ny-prognose-for-antal-demensramte-i-danmark/

[5] Nationalt Videnscenter for Demens. Omkostninger forbundet med demens. 2018. Senest opdateret 31. august 2018. Adgang via: http://www.videnscenterfordemens.dk/statistik/omkostninger-forbundet-med-demens/

[6] Nationalt Videnscenter for Demens. Tal og statistik om demens. 2019. Senest opdateret: 14. juni 2019. Adgang via:

http://www.videnscenterfordemens.dk/statistik/

[7] Jørgsen, K. Sukkersyge fordobler risikoen for demens. 2011. Senest opdateret 29. september 2011. Adgang via: http://www.videnscenterfordemens.dk/forskning/forskningsnyheder/2011/09/sukkersyge-fordobler-risiko-for-demens 

[8] Sundheds- og Ældreministeriet. Et trygt og værdigt liv med demens, National demenshandlingsplan 2025. 2017. Adgang via: https://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/~/media/Filer%20-%20Publikationer_i_pdf/2017/Demenshandlingsplan-2025-Et-trygt-og-vaerdigt-liv-med-demens/Demenshandlingsplan-2025-Et-trygt-og-vaerdigt-liv-med-demens.ashx

[9] Jørgensen, K. Ny prognose for antal af demensramte i Danmark. 2014. Senest opdateret 18. marts 2014. Adgang via: http://www.videnscenterfordemens.dk/nyheder/2014/03/ny-prognose-for-antal-demensramte-i-danmark/

[10] Nationalt Videnscenter for Demens. Omkostninger forbundet med demens. 2018. Senest opdateret 31. august 2018. Adgang via: http://www.videnscenterfordemens.dk/statistik/omkostninger-forbundet-med-demens/

 

 

Sidst opdateret: 27.07.2024