Skip to main content
Fysikklubber

Workshop i Fysikklub Svendborg Gymnasium

Fysikklubben på Svendborg Gymnasium har holdt workshop om Citizen Science i Astrofysik & Space Science den 7. marts 2024.

En god flok gymnasieelever med interesse for fysik m.m. deltog i en workshop i Fysikklub Svendborg Gymnasium. To af gymnasiets lærere i naturvidenskab, Rune H. Madsen og Mads F. Gammeltoft, var værter for workshoppen.

Elevholdet fra workshoppen i Fysikklub Svendborg Gymnasium den 7. marts 2024Mattias Ermakov Thing

I tre timer handlede det om Citizen Science-projekter inden for astronomi og astrofysik, hvor Tobias Cornelius Hinse og Mattias Ermakov Thing, Institut for Fysik, Kemi og Famarci, Syddansk Universitet, introducerede eleverne til forskningsprojekter om påvisning af partikler fra det ydre rum, og eleverne dykkede ned i data fra både astro-spektroskopiens og partikel-fysikkens verden. Der blev arbejdet i tomands-grupper, diskuteret, spist pizza, grublet og forklaret.

To elever fra Svendborg Gymnasium bearbejder data på workshoppen i Fysikklubben på gymnasiet

Ved afslutningen af workshoppen lavede hver gruppe en uformel præsentation.

To elever præsenterer deres arbejde fra dagens workshop i Fysikklubben på Svendborg Gymnasium

Workshoppen var en del af projektet Fysikklubber i Region Syddanmark, som gennem aktiviteter, der formidler videnskab, har til formål at motivere den næste generation af unge til at udvikle en dybere interesse for emner inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Mathematics).

Mød projektkoordinatoren

Mette Als Kristensen, koordinator af projektet og underviser på Fysikcamp. Mette er akademisk medarbejder på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci.

Læs mere her

Mød underviseren

Tobias C. Hinse er videnskabelig assistent på Institut for Fysik, Kemi og Famarci, tilknyttet FysikLab med støtte fra Novo Nordisk Fonden

Læs mere her

Mød underviseren

Mattias Ermakov Thing, ph.d.-studerende, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, Syddansk Universitet

Læs mere her

 

Redaktionen afsluttet: 11.03.2024