Skip to main content
Geriatri

Medicinstuderende - hvad kan vi tilbyde dig?

Som medicinstuderende kan vi i vores forskningsenhed være behjælpelig med projekt/emne til dit kandidatspeciale samt tilbyde dig kyndig vejledning under hele forløbet.

Som inspiration har tidligere studerende bl.a. skrevet kandidatspeciale inden for emnerne: 

  • Assessment of sarcopenia by ultrasound in Danish geriatric patients. Ultralyd (UL) kan let udføres med håndholdt udstyr, og vurderes at kunne anvendes til at bestemme muskelmassen, og dermed også afdække mulig sarkopeni. Som led i et større studie blev den kandidatspecialestuderende oplært i at lave UL-undersøgelse på muskler og udførte efterfølgende et lille feasibility studie på 17 akut indlagte geriatriske patienter, som fik udført UL-undersøgelse på indlæggelsesdag 1 og 5. En artikel er under forberedelse.

  • Medical Student vs. certified medical doctor: Identification of deep venous thrombosis in geriatric patients using Point Of Care ultrasound. Studiet havde til formål at undersøge om en UL-uerfaren medicinstuderende efter fuldførelse af et 2-ugers træningsprogram i ECUS protokollen kan identificere DVT i UE hos patienter mistænkt for DVT. Den kandidatstuderende gennemførte træningen, men måtte efter inklusion af 11 patienter ophøre med at inkludere yderligere som følge af CoVid pandemien. Ingen af de 11 patienter havde DVT.

  • Validation of three different Point Of Care tests (POCT) for use in primary care. Bed-side analyse udstyr bliver I stigende grad brugt i den kommunale akut funktion, som led i tidlig opsporing af akut sygdom og forebyggelse af indlæggelse, men der mangler uafhængig validering af udstyret. To medicinstuderende udførte POCT analyser på patienter indlagt på geriatrisk afdeling. POCT analyserne blev udført på blod taget på laborant runden, hvor patienten alligevel skulle have taget de samme blodprøver som led i den kliniske behandling. Laboratorieresultaterne for CRP, leucocytter+diff.tælling, samt væsketal blev sammenlignet med resultaterne fra POCT analyserne. En artikel er under udarbejdelse.

  • Is self-reported health from middle-aged and elderly credible? A validation study comparing Danish SHARE-data with national health register data. SHARE (Survey on Health, Ageing and Retirement in Europe) er en meget stor tværdisciplinær aldringsundersøgelse, der søger at kaste lys over, hvorfor vi ældes forskelligt i Europa. SHARE baserer sig på selv-rapporterede oplysninger indsamlet ved personlig interview. I dette kandidatspeciale blev de danske SHARE-deltageres selvrapporterede oplysninger om sygdomme og medicin sammenlignet med tilsvarende registerdata.  En artikel er submittet.

  • Older patients acutely admitted and readmitted to the same geriatric department. A descriptive cohort study of primary diagnoses and health characteristics. For at få indblik i hvad der karakteriserer geriatriske patienter, som genindlægges i samme geriatriske afdeling, som de blev udskrevet fra, udførte to medicinstuderende en retrospektiv journalgennemgang med indsamling af udskrivelsesdiagnoser, komorbiditet, Barthel score (fysisk funktionsevne) m.m. En artikel er accepteret.  

  • Effect of blood-flow restriction exercise on falls and fall related risk factors in older adults 60 years or above
    A systematic review, J Musculoskelet Neuronal Interact 2020 Dec 1;20(4):513-525. PMCID: PMC7716683 - se abstract her.  

  • Use of Drugs with Anticholinergic Properties at Hospital Admission Associated with Mortality in Older Patients: A Danish Nationwide
    Register Based Cohort Study
    . Drugs Real World Outcomes. 2022 Mar;9(1):129-140. doi: 10.1007/s40801-021-00270-7.

Har du fået lyst til at skrive kandidatspeciale ved os?
Hvis ovenstående har vakt din interesse og du har lyst til at høre mere om, hvordan du kan blive kandidatspecialestuderende under Geriatrisk Afdeling, kan du kontakte enten professor og overlæge Karen Andersen-Ranberg, e-mail  karen.andersen-ranberg@rsyd.dk, eller professor og overlæge Jesper Ryg, e-mail jesper.ryg@rsyd.dk. 

Sidst opdateret: 20.10.2023