I Geriatrisk Forskningsenhed søger vi at kombinere vores passion for geriatrisk forskning i alle faggrupper dvs. med både læger, sygeplejerske, terapeuter og andet sundhedsfagligt personale.
Vi forventer at du:
- har vilje og mod på at varetage eget forskningsprojekt, naturligvis med guidning fra din vejleder.
- som en del af din ph.d. får dine resultatet fra projektet publiceret i tidsskrift og evt. også får abstract med på en kongres.
- aktivt søger om såvel intern som ekstern finansiering af dit projekt.
- indgår som en aktiv medspiller på holdet bag forskningsenheden.
Vi forpligter os til at:
- sikre at du har de rigtige rammer for en god ph.d. uddannelse.
- sikre dig kyndig vejledning og støtte gennem hele projektet, også i forbindelse med publicering af artikler og udarbejdelse af evt. abstract til kongresser.
- rådgive dig i forhold til fremtidige karrierevalg.
Vi har allerede en række idéer og projekter til valg af forskningsemne, men er også åben over for dine egne forslag og idéer, blot de som udgangspunkt er i tråd med enhedens forskningsstrategi.
Udfærdigelse af protokol sker i samarbejde mellem dig og din hoved- og medvejleder.
Er du interesseret i at gennemføre ph.d.-uddannelse ved Geriatrisk Forskningsenhed, kontakt da en af nedenstående:
- Professor, overlæge Karen Andersen-Ranberg: karen.andersen-ranberg@rsyd.dk
- Professor, overlæge Jesper Ryg: jesper.ryg@rsyd.dk
- Professor, sygeplejerske Dorthe Nielsen: dorthe.nielsen@rsyd.dk
- Professor, fysioterapeut Lisbeth Minét: lisbeth.minet@rsyd.dk