Hvordan skaber vi en generation af sunde børn?
Vær med til SCIENCE for Breakfast og hør om projektet Generation Sunde Børn. Det er gratis at deltage og foregår mandag den 11. november 2024.
Hvad er vigtigere end vores børns sundhed?
SCIENCE for Breakfast præsenterer Generation Sunde Børn, der er et forsknings- og lokalsamfundsprojekt på 23 skoler i hele Danmark.
Projektet har til formål at skabe sunde og udviklende børneliv i trygge fællesskaber – med udgangspunkt i den nyeste viden om børns bevægelse, ernæring og sundhed.
Tid
Mandag den 11. november kl. 8.15 - 9.30.
Fra kl. 8.00 serveres der kaffe og Grødøjn fra ØJN Skolemad.
Sted
Festauditoriet, Bülowsvej 17, 1870, Frederiksberg C
Program
Professor Nikolai Nordsborg byder velkommen og giver et kort indblik i afviklingen af 3 x 40 min. ekstra bevægelse om ugen i skoletiden i 1. - 3. klasse.
Lektor Camilla Trab Damsgaard fortæller om forskningen i effekten af skolemaden.
Professor Ulla Toft giver et indblik i samarbejdet med lokalsamfundet, foreningerne, SFO’en, kommunen og supermarkedet.
Kok og medstifter af ØJN Skolemad Søren Ejlersen fortæller om etableringen af en skolemad på 12 skoler.