Ny viden
Der findes meget få danske studier om, hvordan par, der mister spædbørn, oplever tiden efter tabet. De fleste studier på området er fra USA, hvor forholdende er meget anderledes. Projektets formål er at udbygge vores viden om danske forældre, høre forældrenes egne stemmer og blive klogere på hvilke oplevelser, følelser og tanker der fylder noget i det første år efter barnets død og hvordan sorgen og forholdet til det døde barn udvikler sig over tid.
Ny sorgdiagnose
WHO har i 2017 indført en ny diagnose om ”forlænget/kompliceret” sorg. Den danske betegnelse for diagnosen er endnu ikke på plads, men man forventer, at den vil blive taget i anvendelse i Danmark i løbet af et par år. Der er megen diskussion om denne diagnose; kan sorg være en sygdom? Nogle mener, at en diagnose vil give bedre muligheder for hjælp til dem, der ikke kan få hverdagen til at fungere igen efter et tab. Andre mener, at diagnosen slet ikke ville være nødvendig, hvis vi gav hinanden mere plads og tid til at sørge. De studier, der ligger til grund for WHO’s diagnose, undersøger sorg efter alle typer af dødsfald og kun en lille andel af deltagerne er forældre, der har mistet børn. Så det er ikke sikkert, at diagnosekriterierne passer til forældre, der har mistet et spædbarn. Forhåbentligt kan projektet også give os en indsigt i dette spørgsmål.
Den bedste behandling
Det kan variere en del, hvilken omsorg og hvilke tilbud forældrene modtager på sygehuset, når de mister et spædbarn - selv indenfor samme region. Generelt er der i sundhedsvæsenet fokus på at give empatisk og individuel behandling ved spædbarnsdød og samrådsabort, men der er betydelige organisatoriske forskelle; på nogle hospitaler er parret indlagt på en svangre- eller barselsafdeling ved siden af par med levende børn og de bliver udskrevet få timer efter fødslen uden yderligere opfølgning. Visse steder i landet tilbydes sorggrupper og særlige jordemoder-konsultationer ved en efterfølgende graviditet. På et enkelt hospital er der oprettet et afskærmet afsnit med særligt uddannet personale og her kan parret være indlagt, så længe de har behov for det. Tilbuddene på de enkelte sygehuse afhænger af lokale prioriteringer og der findes kun få videnskabelige studier om, hvilken omsorg og behandling, der er bedst. Med dette projekt ønsker vi også at skabe ny viden om hvordan vi i sundhedsvæsenet kan blive bedre til at give den rette omsorg og de bedste tilbud til forældre, der mister et barn.
