D. 12. december 2019 var forskere og underviser fra Health Informatics and Technology (HIT) inviteret til at præsentere deres forskning for velfærdsteknologistuderende på Syddansk Universitet (SDU).
De studerende havde udtrykt et stort ønske om at få et indblik i, hvad der foregår af forskning, udvikling og undervisning og andre interessante ting på SDU relateret til deres uddannelsen.
Derfor samledes 17 forskere, undervisere og dimittender for at give de studerende et indblik i deres arbejde.
Amina Bashir Hussein Jama og Charlotte Tornbjerg fra Velfærdsteknologiuddannelsens 5. semester fortæller, at ”oplæggene har gjort os opmærksomme på, at der er endnu flere muligheder og veje man kan gå, end dem vi har fået introduceret i undervisningen.”
De siger, at ”det var fedt at høre fra dimittenderne, og se hvad de laver, så man bedre kan forstå, hvad man kan, når man kommer ud i ’det virkelige liv’.”